Eksperter advarer: Denne form for opdragelse kan skade børns trivsel

En opdragelsesstil præget af stramme regler, få forklaringer og fokus på lydighed kan have større negative konsekvenser for børn, end mange forældre er klar over. Det vurderer flere eksperter i børns trivsel og familiedynamik. Det skriver HuffPost.

Den såkaldte autoritære opdragelsesstil var tidligere udbredt, herunder særligt blandt ældre generationer. Her var vendinger som ‘Fordi jeg siger det’ en fast del af forældrerollen. I dag er stilen mindre almindelig, men dens konsekvenser kan stadig mærkes hos voksne, der voksede op med den.

“Den enkleste måde at forklare autoritær opdragelse på er, at den er kendetegnet ved høj struktur og lav varme,” siger Emily Pelky, autoriseret par- og familieterapeut hos The Process Wellness Collective, ifølge HuffPost.

Ifølge socialrådgiver KaiLi McGrath fra Thriveworks i Michigan handler opdragelsesformen mere om kontrol og lydighed end om relationer.

“Jeg ser det som en forældrestil, der fokuserer mere på kontrol end på at opbygge relationer,” siger hun.

Autoritær opdragelse indebærer ofte straf, hvis forventninger – udtalte eller uudtalte – ikke bliver mødt. Det kan være skældud over dårlige karakterer eller sanktioner, når et barn stiller spørgsmål ved en forælders beslutning

“Det er den klassiske ‘Fordi jeg siger det’-tilgang,” siger McGrath.

Ifølge hende efterlader stilen ikke plads til dialog eller forklaring – og det er et stort problem.

“Et barn bliver bare fortalt, hvad det skal gøre, eller får problemer for noget, det ikke vidste var forkert, og så stopper samtalen dér,” siger hun.

Pelky peger på, at mange boomere og ældre generationer opdragede deres børn, som de selv var blevet opdraget, men dog ofte uden adgang til viden om konsekvenserne.

“De havde ikke de samme redskaber til at bryde mønstre,” siger hun.

Forskning viser ifølge Pelky, at børn af autoritære forældre ofte udvikler lavt selvværd, angst og perfektionisme.

“På overfladen kan det se ud, som om forældrene får det resultat, de ønsker – et lydigt barn, der følger reglerne. Men under overfladen kæmper mange med en følelse af aldrig at være gode nok,” siger hun.

Når børns værdi kobles til præstation og lydighed, kan det føre til usikkerhed og beslutningsangst senere i livet.

“De frygter at begå fejl og har svært ved at stole på deres egen dømmekraft,” siger Pelky.

McGrath understreger, at frygten for at begå fejl og for at skuffe autoriteter kan følge børnene ind i voksenlivet og påvirke både arbejdsliv og relationer.

“Det har en direkte indvirkning på selvværdet,” siger hun.

I dag vælger mange forældre i stedet en autoritativ opdragelsesstil, som kombinerer klare rammer med varme og dialog. Pelky beskriver den som ‘høj struktur og høj varme’, hvor regler stadig findes, men bliver forklaret, og hvor børn får lov til at stille spørgsmål.

Ifølge eksperterne er bevidstheden om problemet i sig selv et vigtigt skridt.

“Bare det at tænke ‘Jeg vil ikke have, at mine børn skal have det sådan’, er fremskridt,” siger Pelky.