Pengene skal gå til et helt særligt formål
Lige nu læser andre
Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne har valgt ikke selv at bruge regeringens fødevarecheck.
I stedet har han doneret beløbet til Danske Hospitalsklovne, fordi han mener, at hjælpen bør gå til dem med størst behov. Det fortæller TV Midtvest.
Selvom hans familie opfylder kravene for at modtage den skattefri check på 2500 kroner, ser han ingen grund til at tage imod pengene.
Familien har ifølge ham en sund økonomi og klarer sig fint uden ekstra støtte. Derfor skulle pengene efter hans opfattelse gøre mere gavn et andet sted.
Kritik af ordningen og måden pengene deles ud på
Fødevarechecken gives til børnefamilier, hvor den ene forælder tjener under 498.200 kroner om året, uanset hvor meget den anden forælder tjener.
Læs også
Det mener Kristian Bøgsted er en forkert konstruktion, fordi ordningen ikke tager højde for familiens samlede økonomi.
Han peger på, at regeringen gennem flere år har hævet afgifter, som har bidraget til stigende fødevarepriser. Ifølge ham løser en enkelt check ikke de grundlæggende problemer.
I stedet burde politikerne se på at fjerne afgifter eller målrette hjælpen bedre, så pengene når frem til dem, der virkelig har brug for det.
Kalder fødevarechecken for valgflæsk
Politikeren kalder regeringens udspil for valgflæsk og mener, at timingen ikke er tilfældig.
Fødevarepriserne har været høje i lang tid, og først nu, hvor et valg nærmer sig, kommer der økonomiske gaver.
Læs også
Han anerkender, at nogle familier og pensionister har behov for hjælp, men fastholder, at ordningen rammer for bredt.
På spørgsmålet om hans egen donation også kan ses som valgflæsk, svarer han, at det sikkert er sådan, nogle vil opfatte det.
For ham handler det dog om at gøre det rigtige og sende pengene et sted hen, hvor de kan skabe reel glæde.