Alberte Clausen
Ordene efter triumfen overrasker
Succes har efterhånden fået fast adresse i dansk herrehåndbold.
Endnu en slutrunde er endt med guld, endnu et kapitel er skrevet i en periode, hvor landsholdet sætter standarden internationalt.
EM triumfen har cementeret Danmarks position som magtfaktor og samtidig rettet rampelyset direkte mod manden på sidelinjen.
Nikolaj Jacobsen har nu stået i spidsen for et landshold, der samtidig kan kalde sig olympiske mestre, verdensmestre og europamestre.
Et historisk hattrick som kun ganske få nationer tidligere har været i nærheden af.
Forud for slutrunden var netop den bedrift et erklæret mål, og søndag aften blev drømmen indfriet.
Samtidig fortsætter en helt særlig VM dominans.
Fire verdensmesterskaber i træk er nu en del af Danmarks meritter, noget ingen andre landshold tidligere har præsteret.
Det placerer denne generation blandt de mest vindende nogensinde og giver debatten om historisk storhed nyt liv.
Ydmyg midt i guldet
Mandag blev spillerne og staben hyldet på Københavns Rådhus, hvor tusindvis af fans fejrede endnu en triumf.
Her blev Nikolaj Jacobsen spurgt direkte, om resultaterne nu gør ham til den største landstræner nogensinde.
“Jeg ved ikke, om jeg er den største. Der er andre, der også har gjort det rigtig godt, men jeg kan vel komme med i snakken, men jeg ved ikke, om jeg er dén største. Det må andre vurdere,” lød det fra landstræneren ifølge B.T.
Meritlisten taler ellers sit tydelige sprog. EM guld, OL guld, fire VM guldmedaljer samt flere sølv og bronze fra de største slutrunder.
Alligevel mener Jacobsen selv, at historisk status ikke er noget, man selv kan uddele.
“For at blive den største, skal jeg vinde lidt mere,” sagde han med et smil uden at uddybe yderligere.
Ud over landsholdssuccesen har Nikolaj Jacobsen også markeret sig som klubtræner med fire mesterskaber, heraf tre i Tyskland og ét i Danmark.
Samlet set tegner der sig billedet af en træner, der igen og igen har formået at skabe hold, som præsterer, når det gælder.
Mens guldet fejres, peger Jacobsen allerede fremad.
For ham er triumfer ikke afslutninger, men midlertidige stop på en rejse, der endnu ikke er færdig.
