Nicolai Busekist
Ny forskning peger på, at måltidsfrekvens efter kan have betydning for både hukommelse og kognition.
Hvis du er vokset op med tre faste måltider om dagen, har du måske lært at undgå snacks imellem. Men nyere forskning tyder på, at det efter 40-års alderen kan gavne hjernen at spise flere mindre måltider fordelt over dagen. Det skriver HuffPost.
Det er dog ikke sort-hvidt. Ifølge eksperter afhænger det rette valg af både individuelle behov og madens sammensætning.
“Spisefrekvens er et komplekst emne, så rådgivning skal altid tilpasses den enkelte,” siger Tara Schmidt, ledende diætist ved Mayo Clinic Diet, til HuffPost.
Hun forklarer, at hun ofte spørger sine patienter, hvordan en ændring vil påvirke deres samlede kost. For nogle kan flere måltider føre til et for højt kalorieindtag, mens det for andre kan hjælpe med at dække ernæringsbehovet.
En undersøgelse fra 2024, offentliggjort i Journal of Nutrition, viser, at personer over 40 år, som spiste fem til seks gange dagligt, havde bedre kognition og hukommelse end dem, der spiste sjældnere.
Ifølge diætist Angel Planells, der er talsperson for Academy of Nutrition and Dietetics, hænger det sammen med, at hjernen er afhængig af en stabil tilførsel af glukose, ilt og mikronæringsstoffer. Han understreger dog, at hyppigere måltider i sig selv ikke garanterer bedre hjernefunktion.
“Det handler også om, hvad man spiser,” siger han.
Fordelene ved flere mindre måltider kan blandt andet være mere stabile blodsukkerniveauer. Store, kulhydratrige måltider kan give blodsukkerudsving, som påvirker koncentration og mental energi. Mindre måltider kan mindske disse udsving.
Derudover kan kroppen udnytte visse næringsstoffer, som B-vitaminer og omega-3-fedtsyrer, bedre, når de indtages løbende over dagen. Samtidig kan store måltider føre til træthed, fordi blodet i højere grad ledes til fordøjelsen, hvilket kan påvirke opmærksomheden.
Det betyder dog ikke, at tre måltider om dagen er dårligt for hjernen. Ifølge Planells kan denne model være lige så gavnlig, hvis måltiderne er velafbalancerede, ikke for store og tilpasset den enkeltes energibehov.
Uanset måltidsfrekvensen er kostens kvalitet afgørende. Charlotte Cervantes, lektor ved Southeast Missouri State University, siger til HuffPost, at hvert måltid bør ses som en mulighed for at tilføre kroppen vigtige næringsstoffer fra frugt, grønt, fuldkorn, sunde fedtstoffer og protein.
Både hun og Tara Schmidt anbefaler den såkaldte MIND-diæt, som kombinerer elementer fra middelhavskosten og DASH-diæten. Den lægger vægt på grøntsager, bær, fuldkorn, nødder, fisk, fjerkræ og olivenolie samt begrænsning af ultraforarbejdede fødevarer.
Ifølge Cervantes peger den nuværende forskning på, at diæten kan reducere risikoen for Alzheimers sygdom, selvom der fortsat er behov for flere studier.
Eksperternes konklusion er dog klar. Det bedste valg er individuelt. Så længe kalorie- og næringsbehovet dækkes, kan både tre større måltider og flere mindre fungere – afhængigt af præferencer, hverdag og appetit.
