Nicolai Busekist
Ny stor britisk undersøgelse viser, at der er en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme blandt personer, der går sent i seng.
Personer, der foretrækker at være vågne sent om aftenen og natten, har en øget risiko for at udvikle hjerte- og kredsløbssygdomme sammenlignet med dem, der går tidligere i seng. Det viser et nyt studie offentliggjort i Journal of the American Heart Association ifølge Metro.
Undersøgelsen bygger på data fra mere end 322.000 voksne i Storbritannien. Deltagerne blev bedt om selv at angive, om de opfattede sig som morgenmennesker, natteravne eller noget midt imellem.
Herefter blev deres hjertesundhed vurderet ud fra otte faktorer, herunder kost, fysisk aktivitet, søvnkvalitet, rygevaner samt kontrol af vægt, kolesterol, blodtryk og blodsukker.
Resultaterne viser, at natteravne har en markant højere risiko for hjerte-kar-sygdomme som hjerteanfald og blodpropper sammenlignet med den gennemsnitlige gruppe. Ifølge studiet er risikoen 16 procent højere for personer, der primært er aktive sent på døgnet.
Særligt kvinder ser ud til at være mere sårbare over for de negative konsekvenser. Forskerne fandt samtidig, at natteravne oftere har livsstilsvaner, der kan belaste hjertet. Det gælder blandt andet højere forekomst af rygning, mindre fysisk aktivitet og en mere usund kost.
Studiet peger dog ikke på, at en sen døgnrytme i sig selv uundgåeligt fører til dårlig hjertesundhed. Ifølge forskerne spiller de tilknyttede vaner en afgørende rolle. Flere eksperter understreger derfor, at der er mulighed for at reducere risikoen gennem målrettede ændringer i hverdagen.
Små justeringer kan have stor betydning, lyder det. Det gælder blandt andet at sikre tilstrækkelig og regelmæssig søvn, holde faste senge- og arbejdstider og understøtte kroppens biologiske ur ved at få dagslys tidligt på dagen.
Derudover fremhæves regelmæssig motion, opmærksomhed på kostvaner og rygestop som centrale elementer i forebyggelsen.
Overvågning af blodtryk, kolesterol og blodsukker nævnes også som vigtige faktorer, hvilket særligt er gældende for personer, der ved, at de har en sen døgnrytme.
En af forskerne bag studiet, Kristen Knutson fra Feinberg School of Medicine, understreger, at natteravne ikke nødvendigvis skal forsøge at ændre deres grundlæggende døgnrytme.
“Du behøver ikke at ændre dit kronotype. Fokuser i stedet på de faktorer, du faktisk kan påvirke,” siger hun.
Forskerne bag undersøgelsen håber, at resultaterne kan bidrage til større opmærksomhed på sammenhængen mellem døgnrytme, livsstil og hjertesundhed – og til mere målrettet forebyggelse for grupper med forhøjet risiko.
