Nyheder24.dk
Forside Nyheder Tre millioner danskere har allerede gjort det – Nu kan...

Tre millioner danskere har allerede gjort det – Nu kan effekten mærkes

mobiler, telefoner, smartphones
Shutterstock

Danskerne har taget et klart valg

Lige nu læser andre

Mobilen har efterhånden erstattet mange plastikkort når turen går til både lægen, tandlægen eller biblioteket.

Netop derfor er sundhedskortet på mobilen blevet en fast del af hverdagen for millioner af danskere, og nu er endnu en markant milepæl nået.

Over tre millioner har hentet sundhedskort appen og oprettet sig som brugere. Det digitale kort bliver brugt omkring 165.000 gange i døgnet og har på få år ændret måden, sundhedssystemet møder borgerne på.

Kortet er altid opdateret, kan ikke blive væk i en pung og er samtidig mere sikkert end den klassiske plastikudgave.

Det fortæller Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Læs også

Et digitalt gennembrud

Ifølge Danske Regioner er interessen et klart tegn på, at danskerne er klar til mere digital sundhed.

Regionernes formand Anders Kühnau kalder udviklingen et gennembrud og siger:

“Det glæder mig, at danskerne for alvor har taget sundhedskortet på mobilen til sig. Det er nemt, praktisk og endnu en milepæl for digitaliseringen af sundhedsvæsenet.”

Sundhedskort appen er udviklet af Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med Indenrigs og Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner.

Ambitionen er et mere sammenhængende sundhedsvæsen, hvor teknologien gør hverdagen lettere både for patienter og personale.

Læs også

Farvel til plastik

Siden maj 2025 har danskere over 15 år haft mulighed for at fravælge det fysiske plastikkort, hvis der eksempelvis sker flytning eller lægeskift.

Indtil videre har omkring 140.000 valgt udelukkende at bruge mobilen. Det kan spare store mængder ressourcer, når man ser på, at regionerne alene i 2025 sendte næsten 1,8 millioner plastikkort ud med posten.

Sikkerheden i appen er høj, fordi adgang kræver telefonkode, fingeraftryk eller Face ID. For mange er sundhedskortet derfor allerede blevet endnu en digital selvfølge.

Ads by MGDK