Nyheder24.dk
Forside Nyheder Ny overenskomstaftale på plads: Gælder for 200.000 danskere

Ny overenskomstaftale på plads: Gælder for 200.000 danskere

penge
Foto: Jacob Lund/Shutterstock

En ny overenskomstaftale er blevet forhandlet på plads, hvilket får betydning for 200.000 ansatte.

Lige nu læser andre

Ifølge TV 2 er der tirsdag indgået en aftale om en ny treårig overenskomstaftale, der gælder for statslige ansatte.

Som en del af aftalen bliver den samlede lønramme hævet med ni procent over tre år. Pengene kommer til at gå til direkte lønstigninger ad flere omgange, men også til at finansiere de øvrige tiltag i aftalen.

Aftalen er endnu ikke blevet præsenteret offentligt, ligesom der heller ikke er blevet indkaldt til et pressemøde.

Et af de helt store temaer har været både rekruttering og fastholdelse af soldater, som et samlet lønløft på 275 millioner kroner skal være med til at sikre.

Soldaterne har i skrivende stund en grundløn på mellem 23.000 og 25.000 kroner, men med tillæg kan de nå op på cirka 30.000 kroner om måneden.

Læs også

TV 2 melder også, at der som en del af aftalen gives fri på barnets tredje sygedag efter aftale med arbejdsgiveren.

Ydermere er der indgået en ny aftale om en fritvalgsordning, der kommer til at fungere som en opsparing, hvor den pågældende arbejdsgiver løbende skal indbetale en procentsats af den ferieberettigede løn.

Hver enkelt ansat får selv mulighed for at bestemme, hvordan pengene skal bruges. Det betyder, at de kan udbetales som ekstra løn, gå til feriefridage, ekstra indbetaling til pension eller derimod til senior‑ eller omsorgsdage.

Denne ordning har været en del af det private arbejdsmarked i en årrække, hvorfor det har været et centralt krav i forhandlingerne.

Ads by MGDK