Nyheder24.dk
Forside Politik Mette Frederiksen bekræfter: Skal mødes med USA’s udenrigsminister om Grønland

Mette Frederiksen bekræfter: Skal mødes med USA’s udenrigsminister om Grønland

Mette Frederiksen bekræfter: Skal mødes med USA’s udenrigsminister om Grønland
Alexandros Michailidis / Shutterstock.com

Den danske statsminister har bekræftet, at hun skal møde den amerikanske udenrigsminister for at tale om Grønland.

Lige nu læser andre

Den danske regering skal mødes med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, under den internationale sikkerhedskonference i München. Her vil Grønland være et centralt emne. Det oplyser statsminister Mette Frederiksen på vej ind til konferencen ifølge Ritzau.

Ifølge statsministeren er der planlagt flere møder med amerikanske politikere, selvom der har været udfordringer med afrejse fra USA for enkelte deltagere.

“Der er problemer i USA med afrejse for nogle af de amerikanske politikere, men vi har aftalt flere møder med amerikanske politikere, inklusive den amerikanske udenrigsminister, også om Grønland,” siger Mette Frederiksen.

Et møde med Rubio vil i givet fald være det andet i den nye arbejdsgruppe mellem USA og Danmark. Gruppen blev nedsat efter udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens besøg i Washington D.C. og skal blandt andet håndtere spørgsmål om Grønland.

Sikkerhedskonferencen i München samler hvert år stats- og regeringsledere samt andre centrale aktører inden for sikkerhedspolitik. Ved sidste års konference udtrykte den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, utilfredshed med de europæiske landes indsats.

Læs også

Siden da er spændingerne omkring Grønland taget til. Det understreges også i en præsentationsvideo fra konferencen, hvor situationen beskrives i alvorlige vendinger.

Mette Frederiksen omtaler udviklingen som et såkaldt ‘Grønlands-øjeblik’, der ifølge hende har fået flere europæiske lande til at stå tættere sammen. Hun fremhæver blandt andet reaktionen, da USA’s præsident, Donald Trump, varslede en handelskrig mod lande, der støttede Danmark.

“Så svarede Europa tilbage, at det er dårligt for lønmodtagere, forbrugere og virksomheder, men hvis I vil have en handelskrig, så giver vi tilbage af samme mønt. Og det virkede,” siger Mette Frederiksen.

Ads by MGDK