Mie Møller Bie
Angrebene menes at skylde én ting
Sorte skærme har på det sidste været et velkendt syn på flere velkendte danske hjemmesider.
Ministerier, kommuner og store virksomheder har den seneste måned været under massivt pres fra russiske hackergrupper.
Næsten 40 danske hjemmesider er blevet ramt af såkaldte DDoS-angreb, fortæller Tjekdet.
Simpel metode – stor effekt
Metoden er enkel: Siderne oversvømmes med falsk trafik, indtil de bukker under og går ned.
Udenrigsministeriet, Rigspolitiet, borger.dk, Rejsekort og flere kommuner har i perioder været utilgængelige.
Ifølge TjekDets research står et netværk af russiske grupper bag angrebene.
På Telegram begrunder hackerne offensiven med dansk støtte til Ukraine og varsler en bred cyberoperation mod dansk infrastruktur.
Cyberkrigsekspert Jan Lemnitzer fra Copenhagen Business School peger på, at angrebene er billige og effektive.
“Hackerne vil skabe en følelse af, at den stærke danske hjælp til Ukraine betyder øget utryghed herhjemme, og at hjælpen har en pris. De forsøger at underminere danskernes tillid til myndighederne, og de vil opnå det mål på den billigst mulige måde,” siger han.
Billigt at angribe, dyrt at forsvare
Et DDoS-angreb giver som udgangspunkt ikke adgang til følsomme systemer, men det kan lamme en hjemmeside i timer.
Danmarks Domstole, Sundhed.dk og Rejsekort har alle oplevet nedbrud. I flere tilfælde har myndighederne dog afværget angrebene ved at blokere udenlandske IP-adresser.
Forsvarets Efterretningstjeneste kæder mindst to af grupperne sammen med den russiske stat.
Samtidig advarer eksperter om, at det er langt dyrere at beskytte sig, end det er at angribe.
Kommuner og statslige institutioner kan derfor blive tvunget til at finde millioner i allerede pressede budgetter for at styrke forsvaret.
211 millioner kroner er politisk afsat frem mod 2029 til en ny cybersikkerhedsstrategi.
