Alberte Clausen
Putins næste træk kan ændre alt
Fire år efter de første russiske kampvogne rullede ind i Ukraine, er krigen blevet hverdag i Europa.
Den største konflikt på kontinentet siden Anden Verdenskrig har kostet hundredtusindvis af liv og tvunget millioner på flugt.
Alligevel er der stadig ingen fred i sigte.
Kampene har udviklet sig til en udmattelseskrig, hvor få kilometer koster dyrt i både mandskab og materiel.
Droner dominerer slagmarken og gør det ekstremt farligt at rykke frem.
Flere steder er ingenmandslandet mellem de to hære vokset markant, og større angreb opdages længe før soldaterne når frem til fjendens stillinger.
Ifølge tænketanken Center for Strategic and International Studies mister Rusland omkring 170 soldater dræbte eller sårede for hver kvadratkilometer, hæren erobrer. Alligevel fortsætter offensiven.
Små enheder forsøger at snige sig gennem forsvaret, nogle gange på motorcykler, men det store gennembrud udebliver.
Begge parter jagter et teknologisk forspring, der kan tippe balancen. Indtil videre har ingen formået at ændre krigens grundlæggende dynamik.
Det skriver Ekstra Bladet.
Økonomi under pres
Mens fronten står næsten stille, raser en anden kamp bag linjerne.
Ukraine går målrettet efter Ruslands olie og gasindtægter, mens Rusland angriber ukrainsk energiinfrastruktur. Målet er at svække modstanderens økonomi og moral.
Ruslands olie og gasindtægter faldt med 24 procent i 2025 ifølge det russiske finansministerium. Samtidig går over 40 procent af statsbudgettet til krigsindsatsen.
Sanktionerne presser økonomien, men der er endnu ingen tegn på et sammenbrud.
Også i Vesten er presset tydeligt. USA har reduceret sin støtte og sælger primært våben, mens opbakningen i flere EU-lande vakler.
Danmark ligger i top med bidrag på over tre procent af BNP, mens flere sydeuropæiske lande har ydet under 0,2 procent, ifølge Kiel Institut.
Ukraines fremtid afhænger i høj grad af den fortsatte vestlige støtte. Uden ammunition og luftforsvar risikerer landet at stå svækket over for nye russiske angreb.
Samtidig vokser frygten for, at konflikten kan brede sig.
Hybridangreb og droneaktivitet over flere europæiske lande har øget spændingerne mellem Rusland og NATO.
Fire år inde i krigen er ét spørgsmål mere presserende end nogensinde. Hvor længe kan Europa holde balancen?
