Nyheder24.dk
Forside Teknologi Stor e-Boks-ændring på vej: Vil ændre måden, du logger ind...

Stor e-Boks-ændring på vej: Vil ændre måden, du logger ind på

Stor e-Boks-ændring på vej: Vil ændre måden, du logger ind på
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Snart kan du gøre det på en helt ny måde

Lige nu læser andre

De fleste danskere kender det blå MitID-logo, når der skal logges ind på banken, forsikringen eller det offentlige.

Nu melder en velkendt digital spiller sig ind i kampen om din identitet på nettet.

e-Boks lancerer sin egen ID- og loginløsning under navnet e-Boks ID.

Målet er at tilbyde et alternativ til både MitID og de loginmuligheder, mange bruger via internationale techgiganter som Google og Facebook.

Den nye løsning bliver ifølge selskabet rullet ud i disse dage.

Læs også

På sigt vil brugere kunne møde knappen “Log ind med e-Boks ID”, når de besøger eksempelvis forsikringsselskaber, elselskaber, streamingtjenester eller spiludbydere.

Vil gøre det enklere

e-Boks ID fungerer via e-Boks-appen, hvor brugeren henter sit ID og får det placeret i en digital e-Wallet.

Herfra kan identiteten bruges både online og i fysiske situationer som pakkehentning eller køb med aldersgrænse.

Ifølge e-Boks er ambitionen at gøre loginprocessen mere smidig end i dag.

Løsningen minder om MitID, men kræver færre trin og gentagne indtastninger.

Læs også

“Vores mål er at gøre digital identifikation både nemmere og mere sikkert. Med e-Boks ID får brugerne et ID, de kan bruge til identifikation både offline og online – direkte fra mobilen.”

Sådan lyder det fra Erik Abildgaard Knudsen, CPO i e-Boks, på deres hjemmeside.

Data og kontrol i fokus

Topchef Ulrik Falkner Thagesen peger på, at behovet for sikre ID-løsninger vokser.

Samtidig møder danskerne i stigende grad loginløsninger fra udenlandske techselskaber, hvor indsigt i brugen af persondata kan være begrænset.

Med e-Boks ID vil virksomheden tilbyde en dansk forankret løsning, hvor brugeren selv bestemmer, hvornår og hvor identiteten anvendes.

Læs også

Lanceringen lægger op til øget konkurrence på et område, der i årevis har været domineret af MitID i Danmark.

Spørgsmålet er nu, om danskerne er klar til endnu en digital nøgle i lommen.

Ads by MGDK