Nyheder24.dk
Forside Udland Trump har sat sig selv i en svær situation: Nu...

Trump har sat sig selv i en svær situation: Nu kan han ikke trække sig

Donald Trump
noamgalai / Shutterstock.com

Nu er der ingen vej tilbage

Lige nu læser andre

Spændingerne mellem USA og Iran har igen sendt chokbølger gennem verdensmarkedet.

Krigsskibe og jagerfly er rykket tættere på Iran, og olieprisen er allerede steget markant.

Midt i den voksende uro lyder en opsigtsvækkende vurdering fra en dansk topanalytiker, der mener, at Donald Trump har presset sig selv ud i en farlig situation.

USA’s præsident har truet med at angribe Iran, hvis der ikke kommer en aftale om landets atomprogram.

Men ifølge chefanalytiker i SEB, Bjarne Schieldrop, er hele strategien et gigantisk bluff.

Læs også

“Jeg synes, det er blevet ret tydeligt, at dette er historiens største fupnummer – og at det er fuldstændig mislykkedes. Trump har malet sig selv op i et hjørne, som han kæmper med at komme ud af,” skriver han i en analyse ifølge B.T.

Mens retorikken er blevet skærpet, har USA gennem flere uger oprustet massivt i områder nær Iran.

Krigsskibe og kampfly er sendt afsted som et klart signal. Samtidig har den øgede spænding fået olieprisen til at stige med næsten 10 procent.

Markedet frygter det værste

Eksperter vurderer, at en egentlig konflikt kan sende olieprisen over 80 dollar per tønde, svarende til omkring 500 kroner.

Og hvis situationen for alvor eksploderer, kan det blive endnu dyrere. Schieldrop advarer om, at prisen kan stige yderligere, hvis “raketterne begynder at flyve”.

Læs også

Han peger samtidig på, at Trumps fremgangsmåde er præget af overdreven selvtillid efter tidligere militære aktioner mod Iran sidste sommer og Venezuela tidligere på året.

“Nu er det svært for Trump at bakke ud og bringe alle krigsskibene og jagerflyene hjem uden at tabe ansigt. I stedet for at give efter og acceptere alle de betingelser, Trump lægger på bordet, udfordrer Iran ham til at angribe,” skriver Schieldrop.

Torsdag mødtes USA og Iran for tredje gang til forhandlinger.

Hvad mødet konkret førte til, er fortsat uklart. Imens holder verden vejret, og energimarkederne reagerer på hver eneste bevægelse fra Washington og Teheran.

Ads by MGDK