Nyheder24.dk
Forside Udland Trist nyt for Putin: Endnu et nederlag

Trist nyt for Putin: Endnu et nederlag

Trist nyt for Putin: Endnu et nederlag
photoibo / Shutterstock.com

Putins magt smuldrer

Lige nu læser andre

Verdens magtbalance er i bevægelse, og i Moskva må Vladimir Putin se til, mens tætte allierede mister magten.

Det seneste amerikansk-israelske angreb på Iran og drabet på ayatollah Ali Khamenei har sat en tyk streg under, hvor presset Rusland er blevet.

Putin har de seneste år mistet flere nære partnere.

Bashar al-Assad blev tvunget fra magten i Syrien. Nicolas Maduro blev fjernet i Venezuela. Nu er Irans øverste leder dræbt.

Fællesnævneren er, at Kreml ikke har grebet ind.

Læs også

Ifølge Poul Erik Skammelsen, tidligere Moskva-korrespondent for TV 2, afslører udviklingen en markant svækkelse af Rusland:

“Putin er svækket. Krigen i Ukraine gør, at han ikke længere kan projicere sin magt i verden, som han kunne med eksempelvis Assad i Syrien. Det her viser, at Ruslands allierede ikke længere kan regne med beskyttelse, hvis USA angriber.”

Strategisk partner ramt

Iran har været en central brik i Ruslands udenrigspolitiske strategi.

Landet har leveret Shahed-droner til brug i Ukrainekrigen og indgået et strategisk partnerskab med Moskva.

Samtidig har Iran fungeret som en vigtig del af fortællingen om en fælles front mod USA og den vestlige verdensorden.

Læs også

Hvis styret i Teheran svækkes yderligere eller falder, risikerer Rusland at miste både militær støtte og regional indflydelse i Mellemøsten.

Det vil samtidig underminere Putins løfte om at beskytte autoritære partnere mod vestligt pres.

Putin har selv kaldt drabet på Khamenei for et “kynisk mord” og en overtrædelse af internationale normer.

Udmeldingen ændrer dog ikke ved, at Rusland ikke har grebet ind.

Isolationen vokser

Udviklingen er også blevet bemærket i Ukraine. Landets udenrigsminister, Andrij Sybiha, skriver på X:

Læs også

“Putin har mistet tre af sine nærmeste venner på lidt mere end et år. Han har ikke hjulpet nogen af dem.”

Mens krigen i Ukraine fortsætter, og ressourcerne bindes dér, falder Ruslands globale indflydelse.

Ads by MGDK