Du kan være ramt uden at vide det
Lige nu læser andre
Sygdomme viser sig ikke altid tydeligt.
Nogle udvikler sig stille og roligt og bliver forvekslet med noget harmløst.
Det gælder også for en stor gruppe danskere, der hvert forår kæmper med pollenallergi.
Pollensæsonen er netop begyndt med målinger af el og hassel, og snart følger birk og græs. For mange betyder det røde øjne og løbende næse.
Men bag de klassiske symptomer kan der gemme sig en kronisk lidelse, som alt for få får undersøgt.
Læs også
Ifølge Astma-Allergi Danmark har 30 procent af alle med høfeber også astma, og en stor del af dem er ikke klar over det.
“30 procent af alle med høfeber har faktisk også astma, og mange ved det simpelthen ikke. De tror bare, det er deres høfeber, der gør, at de bliver trætte og forpustede op ad trappen.”
Sådan siger direktør Anne Holm Hansen, der opfordrer allergikere til at reagere, hvis de oplever åndenød, hoste eller usædvanlig træthed.
Det oplyser B.T.
Forveksles med allergi
Astma kan let blive overset, fordi symptomerne minder om kraftig høfeber. Mange vænner sig til at være trætte i pollensæsonen og søger ikke læge.
Læs også
“Hvis man har høfeber, skal man også tjekkes for astma,” siger Anne Holm Hansen.
Hun understreger, at astma er en kronisk sygdom, som kræver behandling, og at korrekt medicin kan forbedre livskvaliteten markant.
Hårdt ramt i foråret
Omkring en million danskere lever med pollenallergi.
Ifølge en undersøgelse foretaget for Astma-Allergi Danmark undgår halvdelen at opholde sig udendørs, når pollentallet er højt.
Organisationen anbefaler blandt andet at lufte ud tidligt på dagen og undgå at tørre tøj udenfor.
Læs også
Men husråd kan ikke erstatte medicinsk behandling, hvis der er tale om astma.
For nogle kan forårets første pollen derfor være et signal om, at det er tid til at få undersøgt symptomerne nærmere.