Nyheder24.dk
Forside Sundhed Danskere frarådes at tage disse piller mod rygsmerter: Har ingen...

Danskere frarådes at tage disse piller mod rygsmerter: Har ingen effekt

hovedpinepiller
Shutterstock

Drop disse smertestillende piller

Lige nu læser andre

De fleste danskere får før eller siden ondt i ryggen.

Mange rækker automatisk ud efter en pakke smertestillende, men den løsning bør man tænke sig om en ekstra gang med.

Sundhedsstyrelsen slår nu fast i en pressemeddelelse, at almindelige smertestillende midler som paracetamol, NSAID og opioider ikke bør bruges mod almindelige rygsmerter.

Effekten er begrænset eller helt fraværende, og samtidig er der risiko for bivirkninger.

Alligevel viser en ny undersøgelse, at piller ofte er danskernes førstevalg.

Læs også

En måling foretaget af Epinion for Sundhedsstyrelsen viser, at 60 procent af dem, der har haft rygsmerter, har taget smertestillende medicin.

Over halvdelen vurderer, at de sandsynligvis vil gøre det igen, hvis smerterne vender tilbage.

Piller hjælper sjældent

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det et problem, at medicin opfattes som en hurtig løsning:

“Smertestillende medicin virker ikke ved almindelige rygsmerter. Alligevel opfattes piller ofte som førstevalg. Det er et problem – både fordi medicinen ikke hjælper, og fordi den kan have bivirkninger. Derfor vil vi gerne ud med budskabet om, at man ikke skal tage medicin, men i stedet fortsætte sine normale aktiviteter.”

De nationale kliniske anbefalinger fra 2025 understreger, at der for de fleste ikke er dokumenteret gavn ved at tage smertestillende for almindelige rygsmerter.

Læs også

Til gengæld kan medicinen give uønskede effekter, også når den købes i håndkøb.

Bevægelse virker bedre

Rygsmerter er i langt de fleste tilfælde ufarlige og går over af sig selv i løbet af få uger.

Det vigtigste råd er at holde sig i gang og fortsætte sine daglige aktiviteter i det omfang, det er muligt.

“Der er mange forestillinger om, at man hurtigt kommer ovenpå ved at tage et par piller og lægge sig på sofaen. Men det virker ikke. Tværtimod kan inaktivitet forværre både smerterne og helbredet generelt. Rygsmerter er som regel ufarlige, selvom de kan gøre ondt. Bevægelse er sikkert, effektivt – og bedre end smertestillende medicin,” Maria Herlev Ahrenfeldt, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Det handler ikke om at løbe maraton med ondt i lænden, men om at finde en form for aktivitet, der holder kroppen i gang. Gåture, svømning eller let styrketræning kan være nok.

Læs også

Sundhedsstyrelsen lancerer nu en informationsindsats, der skal få flere til at vælge bevægelse frem for piller, når ryggen driller.

Ads by MGDK