Nyheder24.dk
Forside Nyheder Kæde indfører nyt tiltag: Nu kan du også pante dette

Kæde indfører nyt tiltag: Nu kan du også pante dette

Kæde indfører nyt tiltag: Nu kan du også pante dette
ANRproduction / Shutterstock.com

Nu kan du få penge for dette

Lige nu læser andre

Pant er blevet en fast del af hverdagen for de fleste danskere.

Flasker og dåser bliver afleveret, materialerne genanvendt, og ressourcerne får nyt liv i stedet for at ende som affald.

Det er et system, der har vist, at små handlinger kan gøre en stor forskel for både miljø og økonomi.

Nu breder tankegangen sig til en ny kategori.

Elgiganten lancerer konceptet Elretur, hvor kunder kan aflevere udtjent elektronik og få et gavekort eller rabat til næste køb.

Læs også

Målet er at få flere gamle produkter ud af skuffer og skabe og tilbage i kredsløb.

Pant på gamle gadgets

Ordningen fungerer som et slags pantsystem for elektronik.

Kunderne kan få vurderet værdien af deres gamle produkter og aflevere dem i et varehus. Til gengæld modtager de et elektronisk gavekort eller en rabat.

“Kunderne kan aflevere alt inden for hjemmeelektronik og hårde hvidevarer,” fortæller Peder Stedal, administrerende direktør i Elgiganten.

Kæden har tidligere tilbudt trade in på udvalgte varer som mobiltelefoner og tablets. Med Elretur bliver ordningen udvidet til langt flere produktkategorier.

Læs også

“Elretur fungerer lidt ligesom det pantsystem, vi kender fra flasker og dåser – bare for elektronik. Du afleverer dine gamle produkter og får en værdi retur, som du kan bruge på dit næste køb. Så sørger vi for at produkterne bliver genanvendt og får nyt liv. I dag genanvender Elgiganten på nordisk plan omkring 30.000 ton elektronisk affald hvert år, og op til 90 procent af de indsamlede produkter bliver til råvarer i nye produkter. Vi ønsker at indsamle endnu mere, fordi vi ved, at der ligger mange produkter hjemme i danskernes skuffer. Derfor lancerer vi Elretur,” siger Peder Stedal.

Skufferne gemmer på værdier

Ifølge tal fra Danmarks Statistik gemmer omkring halvdelen af danskerne deres gamle mobil, tablet eller computer, når de køber nyt.

Kun 18 procent afleverer enhederne til genanvendelse.

Gamle elektroniske produkter indeholder materialer som kobolt, litium, kobber, guld og sølv.

Ved at aflevere dem kan ressourcerne bruges igen i nye produkter i stedet for at gå tabt.

Læs også

Elgiganten indsamler allerede mere end 30.000 ton elektronikaffald årligt i Norden.

Med det nye tiltag håber kæden at få endnu flere danskere til at tænke pant, også når det gælder elektronik.

Ads by MGDK