Nyheder24.dk
Forside 112 37-årig bortførte spædbarn: Nu fortæller tidligere venner nye detaljer

37-årig bortførte spædbarn: Nu fortæller tidligere venner nye detaljer

Baby
Presse-fotos.dk

Venner afslører, hvad de oplevede få dage før

Lige nu læser andre

En sag om bortførelse af et spædbarn i Haderslev har sendt chokbølger gennem både lokalområdet og blandt personer, der kendte den sigtede mand.

Nu fortæller flere af hans tidligere venner, hvordan de kort før anholdelsen mødte ham på gaden uden at ane, hvad der kort efter ville ske.

Den 37-årige mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger under bestyrket mistanke for frihedsberøvelse og voldtægtsforsøg mod en syv måneder gammel baby.

Barnet blev mandag aften bortført fra en barnevogn på en privat gård i Haderslev og senere fundet på et hotelværelse sammen med manden.

For en af mandens gamle bekendte kom nyheden som et massivt chok.

Læs også

I weekenden stødte han tilfældigt på den 37-årige i byen.

De hilste kort og udvekslede nogle få ord, før de gik hver til sit.

Kort tid efter dukkede historien op i medierne.

“Jeg er fuldkommen i chok over det, må jeg sige. Det er en kliche, men jeg tænker virkelig ikke, at han kunne finde på sådan noget,” siger han til B.T.

Fortid med problemer

Ifølge flere af mandens tidligere venner har han i mange år kæmpet med både psykiske problemer og et misbrug af stoffer.

Læs også

Under tirsdagens grundlovsforhør kom det frem, at den 37-årige har en psykisk diagnose.

Hvilken diagnose der er tale om, blev fremlagt bag lukkede døre og er derfor ikke offentliggjort.

Samtidig blev det oplyst i retten, at han på tidspunktet for bortførelsen var påvirket af flere forskellige rusmidler, herunder alkohol, amfetamin, hash, kokain og heroin.

En anden tidligere ven fortæller, at de to var tætte i ungdommen, hvor de ofte festede sammen i Haderslev og omegn.

Senere tog deres liv dog forskellige retninger:

Læs også

“Vi var rigtig tætte i ungdommen, hvor vi begge havde det svært og brugte hinanden. Men så valgte vi to forskellige retninger i livet.”

Fundet på hotel

Babyen blev ifølge politiet bortført omkring klokken 18 mandag aften.

Halvanden time senere fandt politiet barnet sammen med den 37-årige på et hotelværelse på Hotel Norden, cirka en kilometer fra stedet hvor barnet blev taget.

Sagen har siden skabt stor opmærksomhed, og mange af dem, der tidligere har kendt manden, forsøger nu at forstå, hvordan situationen kunne udvikle sig så dramatisk.

Ads by MGDK