Det er gået helt galt for postvæsnet
Lige nu læser andre
Postkassen åbnes med forventningen om det sædvanlige: reklamer, regninger og måske et valgkort.
Men flere danskere opdager i disse dage noget helt andet. I nogle postkasser ligger der pludselig flere valgkort end forventet – og i andre tilfælde er de sendt til de forkerte adresser. Det fortæller Ekstra Bladet.
Problemerne dukker op samtidig med, at Dao står for at omdele over fire millioner valgkort i Danmark.
Transportminister Thomas Danielsen har ellers gentagne gange forsikret, at der ikke var grund til bekymring omkring omdelingen.
Nu begynder historierne om fejl dog at dukke op.
Læs også
Valgkort til fremmede
En af dem, der har oplevet problemer, er rådgiver og tidligere taleskriver Sune Gylling Æbelø. Da postkassen blev tømt for nylig, lå der ikke kun ét valgkort – men tre.
“Vi har fået to ekstra valgkort ved en fejl. Dem er der jo så nogle, der mangler.”
Ifølge Sune Gylling Æbelø er det ikke usædvanligt at modtage naboens post ved en fejl, men valgkort i den forkerte postkasse vækker alligevel opsigt.
Andre borgere fortæller om lignende oplevelser. Ét sted lå der et valgkort til en helt anden vej sammen med familiens egne kort.
Et andet sted fandt en familie fire valgkort i postkassen – uden at ét eneste var adresseret til dem.
Læs også
Posten under pres
Situationen opstår midt i en længere debat om Dao og selskabets overtagelse af brevomdelingen efter PostNord.
Siden årsskiftet har der været tusindvis af klager over forsinkede breve, og flere sager har skabt debat om kvaliteten af omdelingen.
Tidligere er bunker af breve med følsomme oplysninger blevet fundet efterladt i containere, på marker og i buske.
Hos Dao erkender man, at fejl kan ske, når millioner af breve skal udbringes på kort tid.
Samtidig understreger selskabet, at alle indberettede tilfælde bliver undersøgt, og at bevidst sjusk kan føre til bortvisning af omdelere.
Læs også
Hvor mange fejl der er registreret i forbindelse med valgkortene, har selskabet dog ikke oplyst.