Mie Møller Bie
Det kan ændre på hele Rigsfællesskabet
En ny uro breder sig i rigsfællesskabet, og den rammer direkte ind i selve magtbalancen mellem Danmark, Grønland og Færøerne.
I årtier har det været en fast ordning, at Grønland og Færøerne sender hver to politikere til Folketinget. Men nu bliver den model for alvor udfordret. Flere politikere stiller spørgsmål ved, om det overhovedet giver mening længere.
En af dem er naalakkersuisoq Naaja H. Nathanielsen, der åbent lægger op til en ny debat om fremtiden. Hun siger til DR:
“Jeg er ikke sikker på, at vi skal blive ved med at sende mandater til det danske Folketing.”
Et system under pres
Debatten er ikke ny, men den har fået ny kraft. Især efter at de nordatlantiske mandater spillede en afgørende rolle i dansk politik under et mistillidsvotum mod en minister. Pludselig stod det klart, hvor stor indflydelse de få mandater faktisk kan have.
For nogle føles det forkert. Kritikken går på, at politikere fra Grønland og Færøerne kan komme til at afgøre dansk indenrigspolitik, selv om de primært repræsenterer deres egne samfund.
Samtidig peger eksperter på en anden udfordring. Færøske politikere kan få adgang til fortrolig viden i Danmark, som deres egne kolleger hjemme i lagtinget ikke har. Det skaber en skævhed, som flere mener er problematisk.
Nye modeller på bordet
I stedet begynder nye idéer at tage form. Ét forslag er at styrke samarbejdet gennem fælles råd, hvor politikere fra de tre lande mødes og koordinerer beslutninger uden at sidde i samme parlament.
Andre peger på løsninger inspireret af EU, hvor samarbejdet foregår mellem regeringer frem for gennem fælles mandater.
Én ting står klart: Diskussionen er kun lige begyndt, og den kan ændre hele fundamentet for rigsfællesskabet.
