Alberte Clausen
Eksperter ser en klar bagside
For mange danskere er tandlægeregningen en af de udgifter, der kan få budgettet til at knage.
Derfor vækker det naturligt stor opmærksomhed, når politikere lover billigere eller helt gratis adgang til behandling.
Den nye regering har sat et ambitiøst mål om, at alle danskere inden for de næste ti år skal kunne gå gratis til tandlægen.
Først i køen står førtidspensionister, kronikere og andre sårbare grupper.
Planen bliver af flere beskrevet som historisk.
Men ikke alle jubler over udsigten til gratis tandpleje.
Frygter britiske tilstande
Hos Tandlægeforeningen bliver ambitionen taget positivt imod, fordi den kan være med til at mindske den sociale ulighed i tandsundhed.
Det skriver TV 2.
Samtidig peger formand Torben Schønwaldt dog på en væsentlig udfordring.
Der mangler allerede tandlæger flere steder i landet, og hvis langt flere danskere pludselig får adgang til gratis behandling, kan klinikkerne få svært ved at følge med.
Tandlæge Camilla Kirkeby er endnu mere bekymret.
Hun frygter, at Danmark kan ende med en udvikling, der minder om den, hun oplevede under sit arbejde i Storbritannien.
Her har det offentlige system ifølge hende skabt et A- og B-hold, hvor nogle patienter vælger private behandlinger for at undgå begrænsninger i det offentlige tilbud.
Ventetider kan vokse
Bekymringen handler ikke kun om kvaliteten af behandlingerne, men også om kapaciteten.
Da gratis tandpleje blev udvidet til de 18-21-årige i 2022, steg efterspørgslen markant. Samtidig oplevede flere steder længere ventetider.
Hvis gratis tandlæge gradvist skal omfatte hele den voksne befolkning, kræver det derfor både flere tandlæger og en grundig planlægning.
Foreløbig har regeringen afsat fire milliarder kroner frem mod 2030 til projektet.
Samtidig skal en ekspertkommission nu undersøge, hvordan ordningen bedst kan indføres.
Mens mange danskere ser frem til udsigten til gratis tandlægebesøg, advarer fagfolk om, at regningen ikke kun handler om penge. Kapacitet, kvalitet og ventetider kan vise sig at blive mindst lige så afgørende.
