Mie Møller Bie
Mange er gennem årene faldet i fælden
Det plejede at være dagen, hvor alt kunne ske, og hvor selv de mest seriøse medier trak på smilebåndet. Men noget har ændret sig.
1. april er ikke længere den sikre legeplads for falske historier, som den engang var.
I dag holder langt flere medier igen med aprilsnarre, og det skyldes en ny virkelighed, hvor tillid er blevet en skrøbelig valuta, fortæller TV Midtvest.
Traditionen med at narre læserne har ellers dybe rødder i dansk presse, hvor en af de første kendte aprilsnarre går helt tilbage til 1914.
Her kunne en københavnsk avis fortælle, at solen var stået op ni minutter for sent.
Fra grin til alvor
Siden dengang har medier hvert år forsøgt at overgå hinanden med kreative påfund. Men udviklingen er vendt. Særligt efter 2017 er antallet af aprilsnarre faldet markant.
Forklaringen er enkel. I en tid præget af misinformation og falske historier på sociale medier, tør mange redaktioner ikke længere risikere at sløre grænsen mellem fakta og fiktion.
“Fra 2017 har vi set, at rigtig mange danske og internationale medier har valgt aprilsnarren fra, fordi man ikke synes, at man kan gamble med troværdigheden i en tid, der var præget af fake news,” har seniorforsker Caroline Nyvang tidligere forklaret.
En tradition med dybe rødder
Selve traditionen med at narre hinanden 1. april er langt ældre end aviserne. Den kan spores tilbage til 1600-tallet i Europa, hvor det var almindeligt at sende folk ud på falske ærinder.
Også i Danmark blev man sendt ud for at hente noget, der ikke fandtes, eller løbe et ærinde uden mening. Det var en del af forårets legende opgør med hverdagens regler, hvor alting kunne vendes lidt på hovedet.
I dag er det dog ikke længere medierne, der fører an i løjerne. Og måske er det netop et tegn på, at virkeligheden selv er blevet så absurd, at den ikke længere behøver hjælp.
