Trump i nyt raseriudbrud
Lige nu læser andre
Konflikten mellem politik og popkultur blusser igen op i USA.
Den amerikanske præsident Donald Trump retter nu et voldsomt personligt angreb mod rockikonet Bruce Springsteen efter ny kritik fra scenen.
Den mangeårige strid mellem de to har fået nyt liv i forbindelse med Springsteens aktuelle turné, hvor han endnu en gang har rettet kritik mod Trump og amerikansk immigrationspolitik.
Personangreb i fuld offentlighed
Det fik hurtigt præsidenten til tasterne.
På sit sociale medie Truth Social gik Trump til frontalangreb på den verdenskendte musiker med en række hårde formuleringer.
Læs også
“Den dårlige og meget kedelige sanger Bruce Springsteen, der ligner en udtørret sveske og som lider meget under en virkelig dårlig plastikkirurgs arbejde, har længe haft et forfærdeligt og uhelbredeligt tilfælde af Trump Derangement Syndrome, undertiden omtalt som TDS”, skriver Trump ifølge mediet Politico.
Udmeldingen er blot én blandt flere, hvor præsidenten bruger skarpe ord mod kritikere frem for at fokusere på politiske emner.
Langvarig konflikt
Forholdet mellem de to har i årevis været præget af gensidig kritik. Springsteen har gentagne gange brugt sin platform til at angribe Trump og hans politik.
Blandt andet har musikeren tidligere udtalt sig meget kritisk om præsidenten i interviews og ved offentlige optrædener.
Senest har han også markeret sig ved politiske arrangementer og koncerter, hvor budskabet har været rettet direkte mod Det Hvide Hus.
Læs også
Samtidig opfordrer Trump nu sine støtter til at vende ryggen til kunstneren og hans koncerter.