Det bliver ikke til noget
Lige nu læser andre
Arla er en fast del af danskernes hverdag.
Det er svært at gå gennem et supermarked uden at støde på mælk, ost eller smør fra den store mejerigigant, som i årtier har haft en dominerende rolle på hylderne.
For mange er Arla nærmest synonym med dagligvarer, og selskabets beslutninger får derfor hurtigt betydning langt ud over mejeribranchen.
Stoppet af myndighederne
Den planlagte fusion mellem Arla og Them Mejeri er blevet droppet.
Det oplyser Arla ifølge Food Suply, efter at konkurrencemyndighederne har sat en stopper for projektet.
Læs også
Beslutningen kommer efter en længere proces, hvor parterne har arbejdet på at få aftalen godkendt.
Men meldingen fra myndighederne har gjort det umuligt at fortsætte.
“Vi takker Them for et godt samarbejde omkring projektet og processen med myndighederne. Vi har strakt os rigtigt langt for at nå i mål. Derfor ærgrer det os også, at planerne ikke kan gennemføres,” udtaler Arla Danmark-direktør Henrik Lilballe.
Dermed falder en aftale til jorden, som ellers blev præsenteret som et vigtigt skridt for begge parter.
Lang proces ender brat
Fusionen blev første gang meldt ud for omkring et år siden, hvor det traditionsrige Them Mejeri stod til at blive en del af Arla-koncernen.
Læs også
Planen var at samle kræfterne og styrke positionen i markedet.
Men undervejs i forløbet har konkurrencemyndighederne vurderet sagen, og deres konklusion har sat en effektiv stopper for planerne.
“Der er kommet en tilkendegivelse fra konkurrencemyndighederne, der i realiteten umuliggør den ønskede fusion mellem Arla og Them. Konklusionen er derfor, at det ikke giver mening for os at bruge flere ressourcer på projektet.”
Dermed må både Arla og Them Mejeri nu se sig om efter andre muligheder, mens en af de mest omtalte fusioner i branchen i nyere tid ikke bliver til noget.