Messerschmidt i nyt angreb på beslutning om store bededag

I et Facebookopslag retter Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, en skarp kritik mod håndteringen af store bededag og de politiske løfter, der blev givet før valget.

Opslaget tager udgangspunkt i, at flere partier tidligere har lovet at arbejde for at genindføre helligdagen.

Nu, hvor muligheden er der, stiller Messerschmidt spørgsmål ved, om løfterne bliver holdt.

Løfter under lup

Dansk Folkeparti har fremsat et forslag om at genindføre store bededag, og dermed er sagen igen blevet aktuel på Christiansborg.

I sit opslag fremhæver Messerschmidt, at det ikke kun handler om en fridag, men om politisk troværdighed.

Han peger på, at et flertal tidligere har signaleret støtte til at få helligdagen tilbage, og at vælgerne derfor har en forventning om, at det også sker.

Særligt SF, Enhedslisten og Alternativet bliver fremhævet i opslaget som afgørende for udfaldet.

Deres tidligere udmeldinger gør dem til nøglespillere i spørgsmålet om en genindførelse.

Samtidig stiller Messerschmidt spørgsmål ved, om kompromiser i regeringsforhandlinger risikerer at udhule de løfter, der blev givet under valgkampen.

Mere end en helligdag

I opslaget kobles sagen direkte til tilliden til det politiske system. Hvis partier ikke lever op til deres egne løfter, risikerer det ifølge Messerschmidt at svække vælgernes tillid til folkestyret.

Dermed er debatten rykket fra at handle om en enkelt helligdag til at blive et spørgsmål om troværdighed i dansk politik.

Mens forhandlingerne fortsætter, står én ting klart: Udfaldet vil ikke kun afgøre store bededags fremtid, men også sende et signal om, hvor meget politiske løfter er værd.