Nyheder24.dk
Forside Udland Presset stiger: Nu vil de af med Trump

Presset stiger: Nu vil de af med Trump

Donald Trump
IAB Studio / Shutterstock

Tidligere støtter har ændret holdning til den amerikanske præsident

Det er ikke hvem som helst, der nu vender sig mod Donald Trump. En tidligere nøglefigur fra inderkredsen går nu offentligt ud og sår tvivl om præsidentens evne til at lede USA.

Ty Cobb, der tidligere var en del af Trumps juridiske team i Det Hvide Hus, retter nu skarp kritik af den 79-årige præsident.

Ifølge den erfarne advokat er der sket en markant forandring siden Trumps første periode, fortæller Ladbible.

Ser en tydelig forværring

Cobb arbejdede tæt på Trump under efterforskningen af russisk indblanding i valget i 2016.

Dengang oplevede han en præsident, der kunne blive bremset af rådgivere omkring sig. Den form for modspil mener han ikke længere eksisterer.

I stedet peger han på en udvikling, hvor impulsiv adfærd og manglende kontrol fylder mere. Forskellen er ifølge ham tydelig over relativt få år.

“Den mand, jeg oplevede i første periode, var uberegnelig, men den mand, jeg ser nu, er uberegnelig uden et sikkerhedsnet.”

Stigende pres bag kulisserne

Kritikken kommer samtidig med, at der igen diskuteres brugen af den 25. forfatningstilføjelse i USA. En bestemmelse, der aldrig før er blevet brugt til at fjerne en præsident mod sin vilje.

Reglen giver mulighed for, at vicepræsidenten og regeringen kan erklære præsidenten ude af stand til at varetage sit embede. I så fald kan magten overgå til vicepræsidenten.

Fra Det Hvide Hus bliver kritikken afvist. Her lyder det, at Trump fortsat er både skarp og energisk, og at udtalelserne er politisk motiverede.

Debatten om præsidentens helbred og dømmekraft ser dermed ud til at tage til, mens presset omkring ham vokser.

Ads by MGDK