Nyheder24.dk
Forside Penge Kæmpe pensionsændring på vej: Kan give 500.000 kroner ekstra på...

Kæmpe pensionsændring på vej: Kan give 500.000 kroner ekstra på kontoen

danske penge
Shutterstock.com

Ny beslutning kan give flere penge på kontoen

Mange danskere går med en drøm om lidt mere luft i økonomien, når arbejdslivet en dag slutter.

Muligheden for flere rejser, større frihed eller bare ekstra tryghed i hverdagen fylder hos mange, der sparer op til pension gennem hele livet.

Nu kan hundredtusindvis af danskere være på vej mod en markant større pensionsopsparing.

Pensionsgiganten Danica har nemlig ændret kurs og satset langt mere offensivt på aktiemarkedet.

Det betyder, at mange kunder fremover vil få flere aktier i deres pensionsopsparing og færre obligationer.

Det oplyser Euroinvestor.

Ifølge selskabets egne beregninger kan en almindelig kunde med tiden ende med omkring 500.000 kroner ekstra på pensionskontoen.

Bag ændringen ligger en tydelig udvikling blandt danskerne selv.

Stadigt flere er blevet villige til at løbe større risiko for at få et højere afkast på længere sigt.

Antallet af kunder hos Danica, der vælger høj risiko i deres pensionsordning, er ifølge selskabet steget markant siden 2022.

Giver større muligheder

Danica har nu valgt at øge mængden af aktier i deres populære pensionsprodukt Balance.

Samtidig bliver kunderne længere tid i de mere risikofyldte investeringer, selv når pensionen nærmer sig.

”Vi har øget aktiemængden på tværs af alle risikoprofiler i Balance produktet. Det betyder konkret, at vi har flere aktier i kundernes depoter, og at vi venter længere med at trappe ned for risikoen,” siger investeringschef Andreas Stang.

For en typisk kunde med middel risiko og omkring 15 år til pension betyder det, at der bliver lagt cirka 14 procent flere aktier ind i pensionsdepotet.

Danica understreger dog samtidig, at højere afkast også betyder større udsving undervejs.

Opsparingen kan derfor svinge mere fra år til år end tidligere.

Danskerne tør tage større risiko

Ifølge Andreas Stang skyldes udviklingen blandt andet, at flere danskere er blevet mere fortrolige med investering og aktiemarkedet.

”Kunderne forstår, at der er udsving på kort sigt, men de ved også, at de har 30-40 år til pension, og at aktier historisk set er den bedste investeringsform over tid,” siger han.

Første del af Danicas store omlægning blev gennemført i april, hvor timingen ifølge selskabet viste sig at være særligt gunstig.

Nu venter endnu en stor aktieomlægning i den nærmeste fremtid.

Ads by MGDK