Nyheder24.dk
Forside Udland Mystisk droneaktivitet: Borgere bedt om at blive indenfor

Mystisk droneaktivitet: Borgere bedt om at blive indenfor

Mystisk droneaktivitet: Borgere bedt om at blive indenfor
ivkovmark/shutterstock.com

Droneadvarsel skabte panik

Uroen vokser flere steder i Europa, hvor meldinger om trusler i luftrummet, militær aktivitet og øget overvågning fylder mere og mere i hverdagen.

I takt med den stigende spænding mellem Rusland og vesten er flere lande begyndt at reagere hurtigere og langt mere kontant på selv mindre mistanker om sikkerhedsbrud.

De seneste år har både mystiske droner, sabotage mod kritisk infrastruktur og uidentificerede flyvninger skabt bekymring hos myndigheder i flere europæiske lande.

Især i områder tæt på Ruslands grænser er beredskabet blevet markant skærpet.

Natten til fredag udviklede endnu en situation sig dramatisk, da borgere pludselig blev bedt om at holde sig indendørs, mens flytrafik blev sat på pause, og militære fly gik på vingerne.

Mistanken handlede om mulig droneaktivitet.

Ifølge Aftenposten blev der kort før klokken 04.00 udsendt en fareadvarsel i den finske region Uusimaa, som blandt andet omfatter Helsinki.

Myndighederne bad folk om at blive indenfor, mens flytrafikken midlertidigt blev suspenderet.

Jagerfly sendt i luften

Situationen blev taget så alvorligt, at et jagerfly fra det finske luftvåben blev sendt op over området.

I flere timer arbejdede myndighederne på at få klarlagt, hvad der havde udløst alarmen.

Kort efter klokken 06.00 norsk tid oplyste Finavia, at flytrafikken igen var genoptaget.

Også i Letland var der stor aktivitet i nattens løb.

Her kom der meldinger om mulig krænkelse af landets luftrum, hvilket fik både luftforsvaret og NATO fly til at patruljere i området.

Beboere i særligt den østlige del af landet blev samtidig bedt om at holde sig indendørs og kontakte myndighederne ved mistænkelige observationer.

Frygten vokser i Europa

Den seneste hændelse føjer sig til en længere række episoder, hvor europæiske lande har slået alarm over mulige sikkerhedstrusler i luften.

Finland og Letland ligger begge tæt på Rusland, og nervøsiteten i regionen er fortsat høj.

Forsvarets operative hovedkvarter oplyser til VG, at man følger situationen nøje og er opmærksom på farevarslerne i begge lande.

Der er endnu ikke meldt noget officielt ud om, hvad der præcist udløste alarmen.

Ads by MGDK