Der er flere ting du kan gøre
Vinduerne står åbne, sommervarmen vælter ind, og pludselig summer det overalt med fluer i stuen, myg ved sengen og små irriterende insekter omkring frugtskålen.
Mange oplever ofte, at hjemmet nærmest er blevet invaderet. Nu forklarer en insektekspert til mediet Huffington Post, hvorfor problemet eksploderer.
Ifølge professor Richard Wall fra University of Bristol handler det især om én helt simpel ting: varmen har fået folk til at åbne vinduer og døre på vid gab.
Varmen lokker insekterne indenfor
Temperaturerne har flere steder taget et voldsomt hop opad og det mærkes ikke kun af mennesker.
Fluer og andre insekter reagerer hurtigt på varmen, og når hjemmet samtidig bliver åbnet op for frisk luft, får de en direkte invitation indenfor.
Professor Richard Wall forklarer, at fluer ganske vist formerer sig hurtigere i varmt vejr, men at den pludselige invasion især skyldes åbne vinduer og døre.
Mange gør én stor fejl
Selvom spray og insektmidler kan virke fristende, advarer eksperten mod at gå amok med kemikalier.
Britiske naturorganisationer peger nemlig på, at insektbestanden allerede er styrtdykket gennem de seneste årtier. Flere undersøgelser viser, at omkring halvdelen af bestanden er forsvundet siden 1970’erne.
Samtidig understreger eksperter, at insekter spiller en vigtig rolle i naturen, selvom de kan være ekstremt irriterende i sommermånederne.
Derfor anbefales det i stedet at holde hjemmet rent, undgå madrester og bruge insektnet fremfor gift.