Nyheder24.dk
Forside 112 To mænd står overfor grufuld tiltale: Voldtog kvinde på kendt...

To mænd står overfor grufuld tiltale: Voldtog kvinde på kendt natklub

københavn byret
Wailani / Shutterstock.com

Natten til den 31. august 2024 blev en kvinde ifølge politiet udsat for et overgreb på et toilet på en natklub i København.

To 22-årige mænd er tiltalt for en voldtægt, der efter sigende blev begået natten til den 31. august 2024 på natklubben Rumors i det indre København.

Det fremgår af et anklageskrift, som Ekstra Bladet har fået indsigt i.

Overgrebet skulle ifølge anklagemyndigheden have fundet sted på dametoilettet i tidsrummet mellem klokken 03.55 og 04.10.

Planlagt overgreb

Af anklageskriftet fremgår det, at den ene mand opsøgte den anden på en øvre etage og dernæst tog ham ned til toilettet.

Herefter skal den ene mand ‘efter forudgående aftale og fælles forståelse’ have voldtaget kvinden. Det fremgår dog ikke, om de to mænd kendte offeret i forvejen, ligesom relationen dem imellem er uoplyst.

Politiet modtog en anmeldelse om overgrebet under en time efter hændelsen og efterforskede det straks sammen med deres teknikere.

Begge nægter sig skyldige

Den ene mand er tiltalt for at have udført voldtægten, mens den anden er tiltalt for medvirken, da det var ham, der valgte at hente gerningsmanden.

Advokat Naja Wærness Larsen, som er forsvarer for den mand der er tiltalt for medvirken, oplyser, at hendes klient nægter sig skyldig og vil ikke udtale sig yderligere forud for retssagen.

Samme melding kommer fra advokat Anders Lægdsmand Nielsen, der er forsvarer for den mand, der er tiltalt for selve overgrebet. Hans klient nægter ligeledes ethvert ansvar.

Sagen behandles fra mandag morgen ved Københavns Byret, hvor anklagemyndigheden kræver fængselsstraf til begge tiltalte.

Over for den ene mand er der desuden nedlagt påstand om udvisning med indrejseforbud i mindst 12 år.

Ads by MGDK