Nyheder24.dk
Forside Advarsler Danskere opfordres til straks at skifte adgangskoder: Mange overser risikoen

Danskere opfordres til straks at skifte adgangskoder: Mange overser risikoen

Hacker
Shutterstock AI / Shutterstock

Hver tredje dansker er ramt

Mere af vores hverdag foregår online end nogensinde før.

Bankforretninger, shopping, sociale medier og offentlige tjenester er blevet en fast del af det digitale liv.

Samtidig er personlige oplysninger blevet en attraktiv vare for cyberkriminelle.

En ny undersøgelse viser nu, at mange danskere allerede har mærket konsekvenserne.

Tal fra YouGov, udført for Gjensidige, viser, at 32 procent af danskerne inden for de seneste tre år har fået besked om, at deres oplysninger har været en del af et datalæk.

Det svarer til næsten hver tredje dansker.

Endnu mere opsigtsvækkende er det, at mange vælger ikke at reagere, når de får beskeden.

Mange gør ingenting

Blandt de danskere, der har oplevet et datalæk, svarer 28 procent, at de ikke foretog sig noget efterfølgende.

Det bekymrer Gjensidiges skadedirektør, Lene Rasmussen.

“Mange genbruger de samme adgangskoder på tværs af forskellige tjenester af ren vane og bekvemmelighed. Problemet er, at hvis én adgangskode bliver lækket, kan cyberkriminelle hurtigt få adgang til både personlige oplysninger og flere forskellige konti.”

Ifølge forsikringsselskabet kan konsekvenserne blive omfattende.

Får kriminelle adgang til personlige oplysninger eller digitale konti, kan det føre til både identitetstyveri, økonomiske tab og et stort arbejde med at genoprette kontrollen.

Ekspert opfordrer til hurtig handling

Undersøgelsen viser, at 44 procent undersøgte omfanget af datalækket, mens 40 procent ændrede deres adgangskoder.

Det er netop den type handling, der kan begrænse skaden, lyder vurderingen.

“Har man mistanke om, at betalingsoplysninger er blevet lækket, bør man reagere med det samme ved at kontakte banken og holde øje med mistænkelig aktivitet på sine konti.”

Derudover anbefales det blandt andet at bruge unikke adgangskoder, aktivere to-faktor-godkendelse og være ekstra opmærksom på mistænkelige mails og beskeder.

Ads by MGDK