Alberte Clausen
Sønnen modtager ikke en eneste krone
Når store formuer skal fordeles efter et dødsfald, er det ofte detaljerne i testamentet, der tiltrækker størst opmærksomhed.
Det gælder især, når en del af arven går uden om et af familiens egne medlemmer.
Netop det er nu kommet frem efter offentliggørelsen af testamentet fra den svenske prinsesse Désirée, som døde i januar i en alder af 87 år.
Den svenske konges søster efterlader sig en formue på omkring 126 millioner svenske kroner.
Boet består blandt andet af kontanter, værdipapirer, smykker til en værdi af næsten en million svenske kroner samt en lejlighed på Mallorca.
Men det er ikke formuens størrelse, der vækker størst opsigt.
Ifølge testamentet skal hele arven deles mellem prinsessens to døtre, Christina Louise og Hélène.
Hendes søn Carl modtager derimod ikke en eneste krone fra dødsboet.
Sønnen fik allerede sin del
Ved første øjekast kunne beslutningen ligne begyndelsen på en familiekonflikt. Forklaringen viser sig dog at være en ganske anden.
Ifølge den svenske avis Expressen fremgår det af testamentet, at prinsesse Désirée bevidst har valgt denne fordeling, fordi sønnen allerede tidligere har arvet betydelige værdier.
Da prinsessens mand, baron Niclas Silfverschiöld, døde i 2017, tilfaldt arven nemlig sønnen Carl.
Og der var tale om værdier af en helt anden kaliber end de fleste nogensinde kommer i nærheden af.
Baronen efterlod sig en privat formue på omkring 26 millioner svenske kroner.
Dertil kom fondene bag de historiske godser Koberg og Gåsevadsholm, som råder over aktiver for mere end en halv milliard svenske kroner.
Dermed har prinsessens søn allerede modtaget en betydelig del af familiens værdier, mens de to døtre nu står til at dele den formue, som deres mor efterlod sig.
Offentliggørelsen af testamentet har derfor skabt stor interesse i Sverige, men alt tyder på, at beslutningen har været planlagt i mange år og ikke er udtryk for en intern strid i den kongelige familie.
