Ny hjælp til bilister rammer ved siden af for Else
Tankregningen vokser uge for uge, og for mange danskere kan de stigende brændstofpriser mærkes direkte på budgettet. Men ikke alle får del i den hjælp, regeringen nu sender ud.
Det oplever 75-årige Else Svømmeholm, som bor på landet nord for Horsens. Her er bilen ikke en luksus, men en nødvendighed i hverdagen, fortæller B.T
Hvor benzinforbruget tidligere kostede omkring 1.200 kroner om måneden, er regningen nu steget til cirka 1.600 kroner.
Falder uden for ordningen
Regeringen har besluttet midlertidigt at hæve befordringsfradraget resten af året som hjælp til de danskere, der er hårdt ramt af de stigende priser på benzin og diesel.
Men ordningen hjælper kun borgere, som opfylder bestemte krav. Folkepensionister, andre på overførselsindkomst og personer med kort afstand til arbejde får ikke del i støtten.
Dermed falder Else Svømmeholm udenfor og til det udtaler hun til B.T.:
“Det da ærgerligt ikke at være en del af dem, der får nogen af de ekstra penge til benzin dækket.”
Statsminister Mette Frederiksen har på sociale medier fremhævet ordningen som en hjælp til de danskere, der mærker prisstigningerne mest. Men for pensionisten i Østjylland ændrer det ikke på hverdagen.
Bruger bilen til frivilligt arbejde
Selvom arbejdslivet er slut, bliver bilen stadig flittigt brugt.
Else Svømmeholm er besøgsven for flere personer og hjælper desuden frivilligt i køkkenet hos AC Horsens. Derfor er bilen en vigtig del af hverdagen.
Muligheden for at skifte bilen ud med bus eller tog er begrænset. Turene ville ganske enkelt tage markant længere tid.