Nyheder24.dk
Forside Livsstil Unge har fundet genialt trick: Shopper uden at bruge penge

Unge har fundet genialt trick: Shopper uden at bruge penge

Online shopping
Shutterstock.com

Det lyder absurd – men unge elsker denne shoppingmetode

Fristelsen er overalt. Et klik her, et tilbud der og pludselig ligger endnu en vare i den digitale indkøbskurv.

Men nu har unge i Sydkorea fundet en usædvanlig måde at få shopping-følelsen på uden at bruge en eneste krone.

En ny type hjemmesider og apps, kendt som såkaldte “dopaminsider”, vinder frem blandt landets unge. Her kan brugerne gennemføre hele shoppingoplevelsen fra start til slut, uden at der nogensinde bliver trukket penge fra kontoen.

Det fortæller Oddity Central.

Får samme følelse som ved et rigtigt køb

Platformene ligner almindelige netbutikker til forveksling. Produkter kan søges frem, anmeldelser kan læses, varer kan lægges i kurven, og leveringsadressen kan udfyldes.

Når bestillingen gennemføres, fortsætter illusionen.

En virtuel budtjeneste viser ordren på vej mod adressen, og leveringen kan følges på et kort i realtid. Forskellen er blot, at pakken aldrig dukker op.

Ifølge mange brugere giver oplevelsen næsten den samme spænding og forventningsglæde som et rigtigt køb.

Et værn mod dyre impulskøb

Fænomenet er opstået i et Sydkorea, hvor onlinehandel fylder mere end nogensinde, og hvor mange unge samtidig mærker et stigende økonomisk pres.

For nogle fungerer de falske butikker som et smart trick til at undgå impulskøb. Den økonomiske gevinst er åbenlys, men samtidig får brugeren følelsen af at have været på shoppingtur.

Eksperter er dog ikke enige om, hvor sund løsningen er.

Selvom dopaminsider kan hjælpe med at spare penge, advarer flere om, at de stadig fastholder de samme adfærdsmønstre, som gør online shopping vanedannende.

Indtil videre er tendensen primært et sydkoreansk fænomen. På sociale medier møder idéen dog både fascination og skepsis, og mange tvivler på, at den nogensinde vil få samme succes i resten af verden.

Ads by MGDK