Nyheder24.dk
Forside Udland Medarbejder åbnede pakke og fik et chok: Indeholdt ligdele

Medarbejder åbnede pakke og fik et chok: Indeholdt ligdele

Medarbejder åbnede pakke og fik et chok: Indeholdt ligdele
Foto: Shutterstock

En medarbejder fik mandag et voldsomt chok, da otte pakker med menneskelige rester fejlagtigt blev leveret til luftfartsvirksomheden.

Mandag eftermiddag opstod en usædvanlig og ubehagelig situation hos den østrigske luftfartsproducent FACC.

Her modtog en medarbejder otte kølekasser og åbnede den første – og stod pludselig over for en menneskelig torso.

De øvrige pakker viste sig at indeholde tilsvarende fund. I alt var der tale om otte menneskelige torsoer fordelt på de ankomne kølebokse, lyder det fra den østrigske tv-station ORF.

Ingen kriminalitet ligger bag

Myndighederne blev straks tilkaldt, og en efterforskning blev derfor også hurtigt sat i gang.

Det stod dog hurtigt klart, at der ikke forelå noget strafbart forhold. Derimod var det – heldigvis – bare pakker, der var blevet leveret til den forkerte adresse.

Politiet oplyste, at resterne var bestemt til brug ved medicinsk forskning og skulle leveres til et forskningslaboratorium. 

“Pakkerne var beregnet til levering til et forskningslaboratorium,” lød det fra politiet.

Fejllevering fra USA

Pakkerne menes at stamme fra USA, hvorfra den ved en fejl blev dirigeret til FACC frem for at blive sendt videre til den destination, som de egentlig var tiltænkt.

Pakkerne var efter alt at dømme adresseret til lufthavnen i München, men endte altså hos luftfartsvirksomheden i Østrig. Hvordan det helt konkret er gået til, er der dog ikke blevet meldt noget ud om.

Sagen efterlader derfor en række spørgsmål om, hvordan en forsendelse med menneskelige ligdele til medicinsk brug kunne ende det helt forkerte sted.

Ads by MGDK