Nyheder24.dk
Forside Dagligvarer Eksperter peger på fire dagligvarer, du bør lægge i indkøbskurven...

Eksperter peger på fire dagligvarer, du bør lægge i indkøbskurven lige nu

Indkøbskurv, handle, grocery
Shutterstock

De her varer er værd at tage med hjem lige nu

Sommerens grøntafdeling bugner lige nu af friske danske råvarer, men mange går direkte efter bær og bælgærter. Dermed risikerer en række sæsonfavoritter at blive overset, selv om både smag og pris er svære at slå netop nu.

Juli er nemlig højsæson for flere danske grøntsager, som er ekstra sprøde, saftige og smagfulde, fordi de er høstet på det helt rigtige tidspunkt, fortæller DR.

Særligt sommergulerødderne skiller sig ud. De har en mere intens smag og en sprødhed, som er svær at finde resten af året.

Købes de med top, er det dog en god idé at fjerne den hurtigt, da den trækker fugt ud af guleroden og får den til at miste friskheden.

Også de nye danske kartofler er stadig i deres bedste periode. Prisen er faldet markant siden foråret, hvor de første knolde kostede næsten lige så meget som oksekød, og de er fortsat kendt for deres faste konsistens og milde smag.

Fire grøntsager topper lige nu

Spidskål er en anden grøntsag, der topper i juli. Den milde smag gør den velegnet både rå i salater og tilberedt i ovn eller på grillen, hvor den får en let sødme.

Blomkål er også værd at holde øje med. Mange forbinder stadig grøntsagen med udkogte middage, men ristes eller bages den, udvikler den en mere nøddeagtig smag og kan bruges som tilbehør til både kød- og grøntsagsretter.

Smag og pris går hånd i hånd

En af fordelene ved at vælge danske sæsonvarer er ikke kun smagen. Når grøntsagerne er i sæson, er de ofte billigere og har ikke været transporteret over lange afstande.

Det betyder, at sommeren er et oplagt tidspunkt til at fylde kurven med dansk grønt, mens kvaliteten er i top.

Med spidskål, sommergulerødder, blomkål og nye kartofler er der rig mulighed for at sætte ekstra smag på sommerens måltider uden at sprænge madbudgettet.

Ads by MGDK