Det ser ikke ligefrem godt ud for partiformanden
Et stærkt personligt image kan være guld værd i dansk politik. Men det kan også hurtigt blive en alvorlig udfordring, når vælgernes tillid begynder at slå sprækker.
Det mærker SF-formand og økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr nu.
En ny måling foretaget af Megafon for TV 2 viser nemlig et markant fald i danskernes vurdering af hendes troværdighed.
Kun 21 procent af de adspurgte peger på Pia Olsen Dyhr som en af landets tre mest troværdige partiledere. I december lå tallet på hele 48 procent.
Dermed er opbakningen på få måneder faldet med 27 procentpoint, og Pia Olsen Dyhr er samtidig røget ned på en syvendeplads.
Omkring 1.000 danskere har deltaget i undersøgelsen.
Fra toppen til syvendepladsen
Udviklingen er særlig opsigtsvækkende, fordi SF-formanden gennem flere år har ligget helt i toppen, når Megafon har målt danskernes syn på partiledernes troværdighed.
Siden slutningen af 2022 har hun gentagne gange været den partileder, som flest har peget på.
I den nye måling er det i stedet De Konservatives Mona Juul, der indtager førstepladsen.
TV 2’s politiske redaktør Hans Redder vurderer, at udviklingen bør vække alvorlig bekymring hos SF.
“Denne måling må give anledning til dyb dyb bekymring i SF.”
Ifølge Hans Redder hænger faldet især sammen med sagen om Pia Olsen Dyhrs ansættelse af Thomas Nystrøm som særlig rådgiver.
Rådgiversag bliver ved med at spøge
Thomas Nystrøm forlod i 2020 jobbet som chefrådgiver for SF efter beskyldninger om upassende adfærd og en seksuel krænkelse.
Alligevel blev han i juni 2026 ansat som Pia Olsen Dyhrs særlige rådgiver.
Beslutningen udløste kraftig kritik, og SF-politikeren Lotte Kofoed krævede en undskyldning fra sin partiformand. Den afviste Pia Olsen Dyhr at give.
Efter få dage valgte Thomas Nystrøm selv at stoppe som særlig rådgiver.
Senere kom det frem, at han i årene mellem sin afgang i 2020 og rådgiverjobbet i 2026 havde arbejdet som ekstern konsulent for SF.
Sagen ser nu ud til at have sat tydelige spor blandt vælgerne.
Hans Redder beskriver udviklingen som “tæt på katastrofalt for regeringspartiet.”