Nyheder24.dk
Forside Udland Efter chokerende video: Barron Trump lever under massiv politibeskyttelse

Efter chokerende video: Barron Trump lever under massiv politibeskyttelse

Barron Trump
The White House, Public domain, via Wikimedia Commons

Barron Trump holder sig tilsyneladende væk fra offentligheden, efter at alvorlige trusler er blevet fremsat mod ham.

Barron Trump er den yngste af Donald Trumps sønner, og på nuværende tidspunkt lever han angiveligt under omfattende beskyttelse, ligesom han også sjældent viser sig offentligt.

Det amerikanske medie The New York Post skriver, at han i dag hovedsageligt er sammen med Melania Trump, der er hans mor.

Baggrunden skal findes i, at der er en decideret frygt for hans sikkerhed som følge af politisk vold og en meget konkret trussel, der er blevet rettet mod ham.

Ifølge avisen er hans mere tilbagetrukne liv også en direkte følge af de trusler, der er kommet frem.

Af samme grund er der også en gruppe af livvagter, der følger ham rundt alle steder. Ikke nok med det, så indgår skudsikkert glas nu også i de forholdsregler, der nu anvendes.

Iransk tv viste video

Det hele bunder i, at iransk stats-tv tidligere på ugen viste en video med en varighed på tre minutter, som beskrev en mulig plan om at dræbe Barron Trump.

Videoen bar titlen ‘Hvor kan man dræbe Barron Trump’ og skulle samtidig indeholde en række oplysninger om steder, hvor Donald Trumps søn har en tendens til at færdes.

Det stopper dog ikke her, for belønningen for at dræbe ham blev angivet sat til at være næsten 65 millioner kroner.

Truslen sker efter, at der også har været vold rettet mod hans far. Siden 2024 har Donald Trump nemlig overlevet tre attentater.

Barron Trump skal derfor have truffet en beslutning om helt at holde sig væk fra offentligheden.

Sikkerheden er skærpet

The New York Post beskriver også Barron Trump som værende tilbagetrukket og oplyser, at han kun sjældent færdes ude.

Samtidig skal Secret Service have øget beskyttelsen omkring ham. Melania Trumps kontor har bedt avisen undlade at bringe private oplysninger om Barron med henvisning til de seneste trusler.

Nate Herring, der fungerer som talsperson for Secret Service, oplyser, at de som tjeneste kender til udsendelsen.

Han siger, at sikkerhedstjenesten ‘undersøger alt, der kan opfattes som en trussel mod personer under vores beskyttelse’.

Ads by MGDK