Alberte Clausen
De kan udgøre en potentiel risiko for patienters helbred
Når helbredet skranter, eller nye symptomer vækker bekymring, er internettet ofte det første sted, mange søger information og råd.
Specielt på sociale medieplatforme er det blevet ubesværet at støde på profiler, der fremstår som kompetente fagfolk, klar til at levere hurtige diagnoser eller løsninger.
Dog er et professionelt ydre ikke altid en garanti for, at den formidlede viden er korrekt eller pålidelig.
En presserende advarsel lyder nu om et vidtforgrenet netværk af lægeprofiler, der opererer på YouTube.
Disse figurer præsenterer sig i hvide kitler, anvender lægelige titler og uddeler sundhedsanbefalinger, men den fundamentale udfordring er, at disse “læger” ikke er virkelige personer.
I stedet er de frembragt af kunstig intelligens, og ifølge en dansk lægefaglig ekspert kan visse af deres anbefalinger potentielt have alvorlige negative konsekvenser for patienters velbefindende.
Omfattende netværk
Det spanske faktatjekmedie Maldita har blotlagt et globalt fænomen bestående af minimum 1.000 AI-genererede profiler, der udgiver sig for at være læger.
Disse profiler er, ifølge mediet, kollektivt ansvarlige for omkring 100.000 YouTube-videoer, distribueret på op mod 30 sprog.
Indholdet er også målrettet dansktalende seere, som forsøges lokket af materialet.
De AI-genererede læger præsenterer sig her med navne, der lyder danske, heriblandt Sofie Larsen, Emma Poulsen og Louise Nygaard.
Adskillige af videoerne indeholder sensationelle påstande vedrørende alvorlige lidelser.
En af profilerne påstår for eksempel, at det er muligt at eliminere alle spor af kræft inden for et døgn.
En anden video proklamerer, at indtagelse af en specifik frugt dagligt kan kurere Alzheimers sygdom.
Risiko for at patienter
Udover den potentielle unøjagtighed i informationen, er der også en bekymring for, hvordan disse råd kan påvirke patienters adfærd i forhold til sygdom og symptomer.
Daniel Sindhøj fra Dansk Selskab for Almen Medicin fremhæver over for TjekDet , at de mulige følger kan være yderst graverende.
Hvis enkeltpersoner vælger at stole på information fra kunstigt intelligente lægefigurer, kan det resultere i, at de afstår fra at søge rådgivning hos deres egen praktiserende læge.
Falske sundhedsanbefalinger kan således potentielt udskyde den nødvendige diagnostik eller terapeutiske intervention.
Derudover er der et finansielt motiv bag disse profiler.
Kanalerne genererer indtægter via eksempelvis betalende abonnementer, modtagelse af donationer eller salg af diverse varer.
Det er derfor yderst anbefalelsesværdigt at udvise skærpet skepsis, næste gang en fremtrædende “læge” præsenterer en simplificeret løsning på en kompleks sundhedsudfordring på YouTube.
