Alberte Clausen
En række uforklarlige hændelser har ramt Europa, og nu øges bekymringen for, hvad Rusland egentlig planlægger
Serier af eksplosioner, forsøg på attentater, droner fyldt med sprængstof og skjulte våbenlagre.
Disse bemærkelsesværdige episoder har i den seneste tid fundet sted flere steder på tværs af Europa, og selvom Rusland konsekvent benægter at være involveret, fortsætter mistanken med at pege mod Moskva.
Det rejser spørgsmålet om, hvad Vladimir Putin i virkeligheden foretager sig, og om disse mange hændelser kan signalere en langt mere alvorlig udvikling.
Ifølge Rasmus Dahlberg, der er lektor i samfundssikkerhed ved Roskilde Universitet, kan hybridkrig nemlig traditionelt fungere som en indledende fase til regulær krigsførelse.
Fokus rettes mod Kreml
Alene i løbet af august måned har der, ifølge adskillige medier, været mindst seks bemærkelsesværdige episoder i Europa, der har vakt mistanke om en potentiel hybridkampagne.
Blandt de mest bekymrende var opdagelsen af en hobbydrone lastet med sprængstof nær Leipzig/Halle Lufthavn i Tyskland.
Dronen styrtede ned få meter fra et ukrainsk fragtfly, men detonerede ikke.
Den tyske indenrigsminister Alexander Dobrindt har efterfølgende beskyldt Rusland for at have en finger med i spillet i angrebsforsøget.
Derudover har Europa blandt andet oplevet et forhindret attentat i Polen, eksplosioner ved våbenfabrikker samt fundet af et hemmeligt våbenlager i en tysk skov.
Det er dog ikke endeligt bevist, at Rusland er ansvarlig for samtlige af disse begivenheder.
Oplysningerne stammer fra TV2.
En mulig optakt til militær konflikt
Vestlige efterretningstjenester indikerer ifølge The Telegraph, at Rusland har koordineret adskillige operationer.
En NATO-kilde vurderer samtidig, at Rusland over de seneste år har intensiveret sine forsøg på at destabilisere den vestlige alliance gennem blandt andet cyberangreb, sabotagehandlinger og attentatforsøg.
Ifølge Rasmus Dahlberg kan denne form for hybridkrig tjene flere formål.
Et af målene kan være at underminere Vestens støtte til Ukraine. Et andet handler om at skabe splid, destabilisere samfund og svække befolkningens tillid til de offentlige myndigheder.
Han fremhæver samtidig den mere alvorlige mulighed:
“Det mere klassiske hybridkrigs-begreb, der er et forstadie til egentlig krig.”
Ingen garanti for forestående krig
Dette indikerer dog ikke nødvendigvis, at Putin er i færd med at forberede et militært angreb på Vesten.
Rasmus Dahlberg pointerer, at Europa i stedet kan stå over for en mere vedvarende tilstand præget af russiske hybridoperationer.
Formålet kan være at afprøve Vestens sammenhold, reaktionsevne og styrke uden nogensinde at eskalere til en fuldskala krig.
Ifølge lektoren bør europæerne dog indstille sig på, at de hybride angreb er kommet for at blive en fast del af landskabet.
