Nyheder24.dk
Forside Kongehuset Dronning Margrethe indlagt: Læge kalder tilstanden “ekstremt smertefuld”

Dronning Margrethe indlagt: Læge kalder tilstanden “ekstremt smertefuld”

Dronning Margrethe
Varde Kommune/Wikimedia Commons

Nye oplysninger om dronningen skaber bekymring

Bekymringen har igen samlet sig om dronning Margrethe, efter den 86-årige dronning søndag blev indlagt på Rigshospitalet efter et ildebefindende.

Kongehuset har efterfølgende oplyst, at dronningen har fået konstateret en ny blodansamling i hofteregionen og samtidig lider af mild dehydrering.

Det er især meldingen om blodansamlingen, som læge Charlotte Bøving hæfter sig ved.

Kan give kraftige smerter

Ifølge lægen kan en blødning omkring hofteleddet skabe et betydeligt tryk, hvis blodet samler sig inde omkring selve leddet.

“Hvis der kommer en blødning inde i ledkapslen, som omslutter selve leddet, kan blodet skabe et tryk og en spænding. Det er ekstremt smertefuldt,” siger Charlotte Bøving til B.T.

Dronning Margrethe har tidligere modtaget behandling for problemer i samme område, og derfor kan det ifølge lægen heller ikke på nuværende tidspunkt udelukkes, at yderligere behandling bliver nødvendig.

Det afhænger blandt andet af blodansamlingens størrelse og af, hvordan tilstanden udvikler sig under indlæggelsen.

Bliver indlagt den kommende uge

Kongehuset har samtidig meldt ud, at dronningen er mildt dehydreret.

Det kan som udgangspunkt behandles, men Charlotte Bøving understreger, at væskemangel kan kræve særlig opmærksomhed hos ældre.

Dronning Margrethe ventes derfor at forblive indlagt den kommende uge, hvor hun skal være under observation og modtage behandling.

“Når man kommer op i alderen, er man mere følsom over for forskydninger i væskebalancen. Dehydrering kan derfor potentielt være alvorligt, og selvfølgelig skal hun have mulighed for at få væskebalancen på plads,” forklarer Charlotte Bøving.

Indlæggelsen betyder samtidig, at dronning Margrethe ikke deltager i Kong Haralds begravelse.

Ads by MGDK