Mie Møller Bie
Norge kunne have endt med en helt anden regent
Når en konge dør, ligger det normalt fast, hvem der overtager tronen. Men efter kong Haralds død gemmer der sig en bemærkelsesværdig detalje i den norske kongefamilies historie.
For hvis reglerne var blevet skruet anderledes sammen, kunne Norge nu have haft prinsesse Märtha Louise som regerende dronning i stedet for kong Haakon.
Märtha Louise er nemlig kong Harald og dronning Sonjas førstefødte barn. Alligevel var det lillebroren Haakon, der overtog tronen.
Forklaringen skal findes helt tilbage i 1990, fortæller B.T.
En særlig regel blev afgørende
Da Märtha Louise blev født i 1971, havde en kvinde ikke samme arveret til den norske trone. Det ændrede sig med en grundlovsændring i 1990, hvor også kvinder fik mulighed for at arve tronen.
Men ændringen kom med en overgangsregel.
Mænd født før 1990 skulle fortsat stå foran kvinder i tronfølgen. Dermed beholdt Haakon sin plads foran sin to år ældre søster.
På det tidspunkt havde Haakon været tronarving siden fødslen og var allerede blevet forberedt på den rolle, der nu har gjort ham til Norges konge.
“I så fald var Märtha Louise nu blevet Norges regerende dronning,” fastslår kongehusekspert Tove Taalesen om, hvad konsekvensen kunne have været uden overgangsreglen.
Næste generation skriver historie
Märtha Louise har siden gjort det klart, at hun ikke selv ønskede rollen som tronarving. I dag repræsenterer hun heller ikke længere kongehuset officielt, selv om hun fortsat er en del af kongefamilien.
Til gengæld får ændringen fra 1990 nu for alvor betydning.
Kong Haakons ældste barn, kronprinsesse Ingrid Alexandra, står nemlig foran sin lillebror, prins Sverre Magnus. Dermed bliver hun den første kvinde i familien, der for alvor får fordel af princippet om lige arveret.
Märtha Louise er i dag nummer tre i tronfølgen efter kong Haakons to børn.
