Grønland har fået en stor pengegave af EU til vigtig omstilling – men afviser samtidig andet tilbud
1,5 milliarder kroner er på vej fra EU til Grønland, og samarbejdet mellem de to parter bliver samtidig udvidet markant.
Alligevel er der én dør, som fortsat er helt lukket.
Efter et todagesbesøg fra EU Kommissionens formand Ursula von der Leyen slår Grønlands regeringsleder Jens Frederik Nielsen fast, at et medlemskab af EU ikke er på dagsordenen.
Dermed står beslutningen fra 1985, hvor Grønland forlod det daværende EF, fortsat ved magt.
“Grønland står stadig det samme sted, som de gjorde for år tilbage, hvor vi har et partnerskab med EU. Det vil vi gerne bygge på og gøre mere strategisk og stærkere. Men et medlemskab er ikke noget, der er på bordet,” siger Jens Frederik Nielsen ifølge Ekstra Bladet.
EU sender milliardbeløb mod Grønland
Det klare nej betyder dog ikke, at Grønland vender ryggen til EU.
Tværtimod underskrev Grønland, Danmark og EU mandag en ny fælleserklæring, som udvider det eksisterende samarbejde fra 2015.
Fremover skal parterne blandt andet samarbejde tættere om kritiske råmaterialer, energi og digital kommunikation.
Samtidig vil Ursula von der Leyen investere 200 millioner euro, svarende til omkring 1,5 milliarder kroner, i Grønland over de kommende to år.
Pengene skal blandt andet gå til bedre internet og boliger.
Vil stå stærkere økonomisk
Fra grønlandsk side er ambitionen at gøre økonomien mindre afhængig af fiskeriet og samtidig styrke forbindelserne til omverdenen.
Det ændrer dog ikke holdningen til et egentligt EU medlemskab.
Statsminister Mette Frederiksen vil ikke blande sig i spørgsmålet om medlemskab, men peger på, at både Grønland og EU har interesse i tættere forbindelser.
Dermed bliver kursen foreløbig klar: Flere EU penge og et stærkere samarbejde er velkomment, men et egentligt medlemskab er fortsat ikke på bordet.