Nyheder24.dk
Forside Kongehuset Efter kong Haralds begravelse: Kong Frederik roses for særlig gestus

Efter kong Haralds begravelse: Kong Frederik roses for særlig gestus

De tre skandinaviske konger til Haralds begravelse
Hanna Johre/NTB/Ritzau Scanpix

Efter tårevædet farvel til Kong Harald gjorde kong Frederik noget særligt

Midt i sorgen blev et helt særligt øjeblik fanget i Oslo onsdag eftermiddag. Her stod de tætte bånd mellem de skandinaviske kongehuse pludselig tydeligere end nogensinde.

Efter begravelsesceremonien for Kong Harald i Oslo Domkirke blev båren ført videre mod Akershus Slotskirke.

Bag den gik Norges nye konge Haakon. Men den norske konge måtte ikke tage den tunge tur alene.

Ved siden af fulgte Danmarks Kong Frederik og Sveriges Kong Carl Gustaf.

Dermed gik de tre skandinaviske konger sammen for første gang, siden Haakon overtog tronen efter sin fars død, fortæller Dagbladet.

Tre konger samlet i sorgen

Oprindeligt var meldingen, at Kong Haakon skulle gå uden resten af den norske kongefamilie. Derfor vakte det opsigt, da Frederik og Carl Gustaf sluttede sig til den norske konge.

Ifølge Se og Hørs kongehusekspert Caroline Vagle blev øjeblikket et stærkt symbol på sammenholdet mellem de tre kongehuse.

“Der er tætte bånd, og det er dejligt at se, at de støtter hinanden selv i stive uniformer og alt det der officielle rundt omkring, så det er mennesker ligesom os andre, der er dybt berørte.”

De tre konger fremstod da også tydeligt berørte under den sidste del af processionen.

Sidste farvel bag lukkede døre

Kort efter klokken 14.30 nåede processionen frem til Akershus fæstning og fortsatte mod Slotskirken.

Her ventede en privat ceremoni for den kongelige familie og særligt inviterede gæster.

Efter ceremonien skulle Kong Haralds båre sænkes ned i krypten, hvor den afdøde konge skulle stedes til hvile.

Sarkofagen får plads sammen med blandt andre Kong Olav og Kronprinsesse Märtha samt Kong Haakon og Dronning Maud.

Ads by MGDK