Alberte Clausen
Nu begynder den sværeste del for kong Haakon
Et tronskifte handler ikke kun om ceremonier, titler og traditioner.
Det handler også om tillid, timing og evnen til at samle et land, når presset er størst.
Det er netop den opgave, kong Haakon nu står med efter kong Haralds død den 28. august.
Han overtager et norsk kongehus, som på få år er blevet ramt af alvorlig sygdom, familieskandaler og dalende opbakning.
Samtidig er Haakon ikke en mand, der altid har taget sin kongelige fremtid for givet.
Som ung tvivlede han på, om livet som tronfølger overhovedet var det rette for ham.
Alligevel valgte han rollen.
Nu skal han bevise, at valget også kan bære gennem kongehusets måske mest udfordrende periode i nyere tid.
Det skriver DR.
Har hele livet forberedt sig
Haakon blev født i 1973 og blev allerede som barn udpeget som fremtidig konge.
Da kong Olav døde i 1991, blev hans far Harald konge, og den dengang 17-årige Haakon blev kronprins.
Siden fulgte både militær uddannelse og universitetsstudier i USA, hvor han blandt andet læste statskundskab på University of California i Berkeley.
Om sin fremtidige rolle har Haakon tidligere sagt:
“Jeg har vidst hvilket job, jeg skal have, siden jeg var helt lille. Så det har handlet om at finde en uddannelse, der passer til det job.”
Også privat traf han et valg, der vakte stor opmærksomhed, da han forelskede sig i Mette-Marit Tjessem Høiby.
Trods stor offentlig skepsis stod han fast, og parret blev gift i 2001.
Kongehuset er under pres
De senere år har været langt mere turbulente.
Mette-Marits alvorlige sygdom har fyldt meget, samtidig med at hendes søn Marius Borg Høiby er blevet centrum i en alvorlig straffesag.
Oveni kom oplysninger om Mette-Marits tidligere relation til Jeffrey Epstein, som førte til endnu en voldsom mediestorm.
Det har sat kongehuset under pres, og opbakningen til monarkiet har svinget markant.
Nu er det Haakon, der skal stå forrest.
Han overtager dermed ikke blot kronen efter sin far.
Han overtager også ansvaret for at genopbygge tillid og sikre, at det norske kongehus fortsat har en stærk plads i befolkningen.
