Nyheder24.dk
Forside Udland Gartnere skulle bare slå græsset ved motorvejen: Så opdagede de...

Gartnere skulle bare slå græsset ved motorvejen: Så opdagede de en kuffert i grøftekanten

Mand slår græsset ved motorvejen
Shutterstock

Ved siden af kufferten lå en sporingschip – men det var indholdet, der for alvor fik gartnerne til at reagere

En helt almindelig arbejdsdag langs motorvejen tog pludselig en drejning, som de færreste ville have set komme.

Opgaven var egentlig bare at slå græsset langs vejen. Men nede i en grøft lå noget, der hurtigt fik arbejdet til at gå i stå.

En efterladt kuffert vakte mistanke, og da den blev undersøgt nærmere, stod det klart, at der ikke var tale om almindeligt hittegods.

Indholdet var millioner værd.

Fundet blev gjort langs motorvej D8 nær Lovosice i det nordlige Tjekkiet, hvor vejarbejdere kontaktede politiet efter at have opdaget kufferten, fortæller Fakt.

Gemte på mere end 400 sjældne mønter

Inde i kufferten lå mere end 400 sjældne samlermønter.

Den samlede værdi er ifølge tjekkiske medier vurderet til knap 8 millioner tjekkiske koruna – svarende til omkring 2,6 millioner danske kroner.

Politiet fandt hurtigt ud af, at den kostbare samling ikke blot var blevet glemt.

Mønterne stammede fra et tyveri i Prag tidligere i september.

En fransk samler havde deltaget på en samlermesse i bydelen Letňany, da to personer angiveligt stjal kufferten fra en parkeringsplads ved messeområdet og kørte væk.

Bilen havde polske nummerplader, men politiet har ikke oplyst de mistænktes nationalitet.

Et spor lå tæt på kufferten

Det store mysterium er nu, hvorfor et tyvekoster til millioner pludselig blev smidt i en grøft.

Tæt på kufferten blev der nemlig fundet en sporingschip. Det er endnu uvist, om frygten for at blive sporet fik gerningspersonerne til at skille sig af med mønterne.

En anden forklaring kan være, at samlingen ganske enkelt var vanskelig at omsætte.

Historiske mønter kan have individuelle kendetegn, som gør dem genkendelige, og en samling af denne størrelse kan derfor tiltrække uønsket opmærksomhed, hvis den forsøges solgt.

De mistænkte er fortsat eftersøgt af tjekkisk politi.

Ads by MGDK