En intim detalje kan have ændret hele historien om det danske kongehus
Gennem historien har krige, revolutioner og politiske opgør ofte bestemt, hvem der besteg Europas troner.
I Danmark kan en dybt personlig omstændighed imidlertid have haft en afgørende indflydelse på kongehusets historie.
Nyligt tilgængelige dokumenter fra 163 år tilbage giver ny indsigt i, hvorfor kong Frederik VII ikke fik arvinger, og dermed indirekte hvorfor den nuværende kong Frederik X tilhører den slægtslinje, der regerer i dag.
Det drejer sig om en meget personlig medicinsk tilstand.
Fortrolige papirer åbnes
Kong Frederik VII døde i 1863 uden at have fået børn, trods tre ægteskaber.
Historiker Asser Amdisen og forfatter Lars Oskan-Henriksen har fået adgang til at studere kongens livstestamente samt hans livlæges journaler, som har været opbevaret i Rigsarkivet.
Disse optegnelser afslører, at kongens kønsorganer var underudviklede, og at han led af hypospadi.
Dette er en medfødt misdannelse, hvor urinrørets åbning sidder på undersiden af penis i stedet for på spidsen.
I Frederik VII’s tilfælde kan denne tilstand ifølge den fremsatte teori have påvirket hans evne til at få børn.
Følgelig kan denne private detalje have haft vidtrækkende konsekvenser for den danske tronfølge.
Dette rapporterer SE og HØR.
Slægtslinjen ophørte
Da Frederik VII gik bort uden arvinger, uddøde den oldenborgske kongeslægts mandlige linje på den danske trone.
Christian IX fra den glücksborgske gren overtog herefter tronen og blev den første glücksborger som dansk konge.
Seks generationer senere sidder Frederik X nu på tronen.
Hvis Frederik VII havde fået en arving, kunne den danske kongerække have udviklet sig markant anderledes, og Frederik X var muligvis aldrig blevet Danmarks konge.
Ønske om privatliv
De gamle dokumenter belyser også Frederik VII’s forhold til sin egen krop.
Ifølge materialet ønskede kongen ikke at blive set nøgen af andre, og hofkirurgen fik ikke lov til at obducere ham efter hans død.
Kammertjenerne måtte angiveligt heller ikke afklæde eller vaske ham.
I sit livstestamente understregede kongen desuden, at han ikke ønskede at blive balsameret eller udstillet efter sin død.
Historien om den intime lidelse var dog ikke fuldstændig ukendt efter hans bortgang.
Mere end 30 år senere, i 1894, nævnte Social-Demokraten, at Frederik VII havde haft hypospadi, og at hans ægteskab var forblevet barnløst.
De nyligt tilgængelige dokumenter giver nu et sjældent indblik i en meget privat sag for den tidligere konge – en sag, der kan have været med til at ændre hele retningen for det danske kongehus.