Nyheder24.dk
Forside Nyheder DMI med ny prognose: Her tager vejret en trist drejning

DMI med ny prognose: Her tager vejret en trist drejning

Paraply, umbrella, rain, regn, DMI
Shutterstock

Det starter allerede i dag

Efteråret har for alvor bidt sig fast over Danmark, og torsdag bliver endnu en dag, hvor paraply og jakke kan blive nødvendige mange steder.

Regn, køligere luft og tiltagende vind kommer nemlig til at præge vejret i dag, og udsigten til weekenden giver heller ikke meget håb om et markant skifte.

Det skriver DMI.

Regnen trækker mod øst

Et nyt regnvejr er i nat trukket ind over Jylland og Fyn og bevæger sig i løbet af formiddagen videre mod øst.

Bornholm ventes at få regnen omkring middag.

Senere på dagen begynder vejret dog at klare op vestfra, og solen kan efterhånden bryde frem mellem enkelte byger.

De fleste steder ender derfor med en blanding af skyer, sol og regn.

Temperaturen ligger torsdag morgen mellem 11 og 15 grader, og flere steder bliver det samtidig dagens højeste temperatur.

Regnen trækker nemlig køligere luft med sig.

Vinden starter forholdsvis roligt, men i løbet af formiddagen drejer den mod nordvest og tager til. Mange steder bliver den let til frisk og lokalt hård.

Ved kysterne kan det blæse endnu mere, og især langs Vestkysten kan vinden lokalt nå kulingstyrke.

Weekenden fortsætter i samme spor

Fredag kommer endnu et regnvejr ind over landet vestfra.

Mod nord og øst kan dagen begynde med lidt sol og enkelte byger, men regnen breder sig efterhånden.

Ved kysterne kan vinden nå op på kuling eller hård kuling med kraftige vindstød.

Lørdag bliver præget af en del byger, men også perioder med lidt eller nogen sol. Temperaturen ventes at ligge mellem 11 og 15 grader.

Søndag fortsætter det ustadige vejr med byger og enkelte solstrejf.

Temperaturen kommer op mellem 11 og 14 grader, mens vinden fortsat vil kunne mærkes, især ved kysterne.

Dermed bliver resten af ugen præget af klassisk oktobervejr med regn, blæst og kølige temperaturer, mens de længere perioder med tørvejr ser ud til at lade vente på sig.

Ads by MGDK