Nyheder24.dk
Forside Nyheder Rotter blev kædet sammen med pesten, flagermus med corona: Nu...

Rotter blev kædet sammen med pesten, flagermus med corona: Nu vækker egern frygt

Squirrel, Egern,
Shutterstock

Et mystisk dødsfald har sat gang i frygten for en alvorlig sygdom. Denne gang er det et noget uventet dyr, der er kommet i søgelyset

En forskers pludselige død har udløst et mysterium i Rusland, hvor omkring 200 personer nu er sat i streng karantæne.

Den 28-årige Daria Shipilova arbejdede på Irkutsk Anti-Plague Research Institute og døde efter at være blevet alvorligt syg.

Russiske medier har tidligere bragt ubekræftede oplysninger om, at forskeren skulle have tabt et reagensglas på det højsikrede laboratorium og dermed være blevet udsat for smitte.

Men nu peger personer tæt på forskeren på en helt anden mulig forklaring, fortæller Daily Star.

Mistanke retter sig mod egern

Kort før sygdommen deltog Daria Shipilova i en forskningsekspedition til Burjatien tæt på grænsen til Mongoliet.

Her findes vilde egern, som naturligt kan bære bakterien Yersinia pestis – bakterien bag pest. Dyrenes inficerede lopper kan overføre byldepest, som i alvorlige tilfælde kan udvikle sig til lungepest.

Venner mener derfor, at smitten kan være sket under ekspeditionen frem for på laboratoriet.

Samtidig har oplysningerne fra russisk side ændret sig undervejs. Lokale myndigheder og medier har ifølge artiklen fjernet opslag om sagen, mens myndigheder officielt har oplyst, at forskeren døde af en uidentificeret lungebetændelse.

Omkring 200 personer i karantæne

En tidligere studiekammerat afviser samtidig historien om det tabte reagensglas.

“I vores zone var der ikke engang reagensglas af glas – kun plastik. Så alle disse beskyldninger mod Daria er simpelthen chokerende for os.”

Daria Shipilova døde tre dage efter at være blevet lagt i respirator 2. oktober. En nær kollega har ifølge artiklen ikke udviklet symptomer.

Omkring 200 personer, der havde kontakt med forskeren, er efterfølgende blevet sat i streng karantæne. Fem hospitaler og en by med omkring 2.000 fabriksarbejdere er desuden sat i forhøjet beredskab.

Ads by MGDK