Nyheder24.dk
Forside Nyheder Lene blev bidt af hund på stranden: Men det, der...

Lene blev bidt af hund på stranden: Men det, der skete bagefter, gjorde hende rasende

Hund, dog
Liudmila Bohush / Shutterstock.com

Det var ikke selve hundebiddet, der gjorde hende mest vred. Det var det, der skete bagefter.

En fredelig gåtur langs stranden skulle egentlig være en mulighed for at nyde den friske luft og få lidt ro i hverdagen.

Men for 44-årige Lene Eriksen fra Arden blev besøget ved Blokhus Strand pludselig en ubehagelig oplevelse, der endte med et lægebesøg.

Og selvom en hund satte tænderne i hende, var det noget helt andet, der efterfølgende gjorde hende vred.

Det fortæller hun til TV2 Nord.

To store hunde kom farende

Under gåturen blev Lene pludselig mødt af to store hunde, der kom løbende imod hende, mens de gøede voldsomt.

Den ene hund løb frit, mens den anden var i en meget lang snor.

Inden Lene nåede at reagere, kom den hvide hund helt tæt på og bed hende ved knæet.

Episoden gik så hurtigt, at hun ikke straks opdagede, at der faktisk var tale om et bid.

I nærheden befandt der sig ifølge Lene en gruppe på omkring 5-7 personer.

Men ingen kom angiveligt hen for at undersøge, om hun var kommet til skade.

Først senere opdagede Lene, at hunden havde bidt gennem tøjet.

Dagen efter måtte hun til lægen og have en stivkrampevaccination.

Ejerens reaktion gjorde hende rasende

Det var dog ikke selve hundebiddet, der gjorde størst indtryk.

Lene fortæller, at hun især blev frustreret over, at ingen fra gruppen tilsyneladende tog ansvar eller undskyldte.

“Det værste var, at der ikke var nogen i gruppen, der kom hen og sagde undskyld eller spurgte, om jeg var okay,” fortæller hun til TV2 Nord.

Selvom hunde i vinterhalvåret må færdes uden snor på visse danske strande, skal ejeren stadig have kontrol over dyret.

Lene understreger, at hun ikke har noget imod hunde.

Men oplevelsen har efterladt en klar frustration over manglende ansvar og hensyn til andre strandgæster.

Ads by MGDK