Nyheder24.dk
Forside Nyheder Voldsomt stormvejr rammer dansk færge: Kaptajnen har truffet stor beslutning

Voldsomt stormvejr rammer dansk færge: Kaptajnen har truffet stor beslutning

Dønninger efter færge
Shutterstock

Efter flere timers ventetid har kaptajnen nu truffet en afgørende beslutning, som ændrer hele sejladsen

En hyggelig sejltur med udsigt til en tur til Oslo har fået en helt anden afslutning end forventet.

Det voldsomme vejr har nemlig sat en stopper for en af de mest kendte færgeruter mellem Danmark og Norge.

Mandag blev færgen Nordic Crown, der sejler for Go Nordic Cruiseline, tvunget til at ændre kurs og vende tilbage mod København.

Det skriver Ekstra Bladet.

Kaptajnen traf afgørende beslutning

Færgen var på vej fra København til Oslo, da de kraftige vind- og bølgeforhold i Skagerrak gjorde det vanskeligt at fortsætte sejladsen.

I første omgang søgte Nordic Crown ly ved Skagen, hvor skibet afventede en mulighed for at krydse farvandet mellem Danmark og Norge.

Men vejret viste ingen tegn på at blive bedre foreløbig.

Ifølge rederiet forventedes forholdene først at blive mere gunstige sent mandag aften.

Derfor blev der truffet en beslutning om at opgive den planlagte overfart.

“Kaptajnen har besluttet at vende skibet og sejle tilbage til København.”

Det oplyser Jakob Lunøe, der er ansvarlig for gæsteoplevelser og service ombord hos Go Nordic Cruiseline, til Ekstra Bladet.

Stor færge må opgive turen

Nordic Crown er en af færgerne på den velkendte rute mellem København og Oslo, som tidligere var kendt som Oslobåden.

Færgen har kapacitet til hele 1.790 passagerer og 450 biler.

Det er dog ikke oplyst, hvor mange passagerer der befandt sig ombord under mandagens afbrudte sejlads.

Ruten skiftede navn til Go Nordic Cruiseline i 2025, men er fortsat en velkendt forbindelse mellem de 2 nordiske hovedstæder.

Det fremgår heller ikke, hvordan rederiet vil håndtere eventuelle ændringer i passagerernes rejseplaner.

Foreløbig står det klart, at stormvejret har gjort det nødvendigt at afbryde overfarten, og at Nordic Crown i stedet er på vej tilbage mod København.

Ads by MGDK